Æon
I dagens verden er Æon et emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, kultur, videnskab eller et hvilket som helst andet felt, har Æon fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Gennem historien har Æon spillet en afgørende rolle i samfundet og markeret væsentlige milepæle og forandringer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Æon og analysere dens relevans og indflydelse i nutidens verden.
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.
En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:
- Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag).
Superæonen Prækambrium indeholder de tre:
- Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
- Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
- Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).
Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.
De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.
I astronomi er en æon 1 milliard år.
