Økozone
I dag er Økozone blevet et yderst relevant emne i det moderne samfund. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på den globale økonomi, har Økozone vakt stigende interesse for forskellige vidensområder. Da teknologien udvikler sig hurtigt og tankesæt ændrer sig, er det vigtigt omhyggeligt at undersøge de positive og negative aspekter af Økozone, samt undersøge dets langsigtede implikationer. I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på Økozone og dets indvirkning på nutidens verden, hvilket giver værdifuld indsigt og kritisk analyse om dette emne i konstant udvikling. Læs videre for at opdage mere om Økozone og dets relevans i vores tid!
Biosfæren kan opdeles i økozoner, der er klart afgrænsede, og som stort set følger kontinenternes grænser. Økozonerne er selv opdelt i økoregioner (f.eks. den euro-sibiriske region, som Bornholm hører hjemme i), selv om der ikke er fuldstændig enighed om deres grænser.
De 8 økozoner er:
- Den Nearktiske zone 22.9 mil. km²
- Den Palæarktiske zone 54.1 mil. km²
- Den Afrotropiske zone 22.1 mil. km²
- Den Indomalayiske zone 7.5 mil. km²
- Den Australasiske zone 7.7 mil. km²
- Den Neotropiske zone 19.0 mil. km²
- Den Oceaniske zone 1.0 mil. km²
- Den Antarktiske zone 0.3 mil. km²
Litteratur
- Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
Se også
- Biom
- Global 200
- Holarktis
- Klima- og plantebælter
- Livszone
- Økologi
- Økoregioner
- Økoregioner i Global 200
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |