Alexander Roslin

I dag er Alexander Roslin et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på økonomien er Alexander Roslin et emne, der er blevet mere og mere relevant i hverdagens samtaler. Med den stigende betydning af Alexander Roslin er det afgørende at forstå dets omfang og implikationer i forskellige aspekter af livet. I denne artikel vil vi grundigt udforske Alexander Roslin og analysere dens indvirkning på vores moderne samfund. Fra dens oprindelse til dens mulige fremtidige udvikling, vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Alexander Roslin og opdage dens sande betydning i nutidens verden.

Alexander Roslin
Personlig information
Født 15. juli 1718 Rediger på Wikidata
Malmö S:t Petri församling, Sverige Rediger på Wikidata
Død 5. juli 1793 (74 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière de Montmartre Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Ægtefælle Marie-Suzanne Giroust Rediger på Wikidata
Barn Joseph Alexandre Roslin Rediger på Wikidata
Familie Adélaïde Abraham de Tours (svigerdatter) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna,
Accademia delle Arti del Disegno,
Académie de peinture et de sculpture Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, portrætkunstner Rediger på Wikidata
Kendte værker Damen med slöjan, Marie Suzanne Giroust, 1734-1772, kunstner, gift med Alexander Roslin, Kunstnerens hustru Marie Suzanne, f. Giroust Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Bevægelse Rokoko Rediger på Wikidata
Påvirket af Hyacinthe Rigaud, Nicolas de Largillière Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Vasaordenen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Alexander Roslin – ”Maria Feodorovna” (1777)

Alexander Roslin (født 15. juli 1718 i Malmø, død 5. juli 1793 i Paris) var en svensk portrætmaler. Han er også kendt som Roslin le Suedois, Alexandre Roslin og – efter udnævnelsen til ridder af Vasaordenen i 1772le chevalier Roslin .

Liv

Han var søn af Hans Roslin, provinsiallæge i Karlskrona, og Katarina Wertmüller; hendes fætters søn var kunstneren Adolf Ulrik Wertmüller). Alexander Roslins første lærer i tegning var søofficer Lars Ehrenbill (1697-1747), der var ansat ved admiralitetet i Karlskrona. I 1736 rejste Roslin til Stockholm, hvor han fik undervisning af Georg Engelhardt Schröder. Da Ehrenbill i 1741 blev udnævnt til kommandant i Göteborg, tilskyndede han Roslin til at følge med og arbejde som portrætmaler der. 1742-45 boede han igen i Malmø, hvor han malede portrætter af den skånske godsejeradel og kirkelige billeder til Hasslöv kirke i Halland. I Skåne traf han grev Nils Julius Lewenhaupt, der var hjemme på familiebesøg. Lewenhaupt var hofmester hos markgreve Frederik af Brandenburg-Bayreuth (1711-63). På hans foranledning blev Roslin inviteret til Tyskland, hvor han i to år arbejdede som portrætmaler ved hoffet i Bayreuth. Han rejste herefter til Italien for at videreuddanne sig ved studier af de italienske mestre. Her besøgte han Venedig, Firenze, Rom og Napoli for til sidst at tilbringe et år ved hoffet i Parma. Her forsynede hertuginden af Parma, Marie Louise Élisabeth af Frankrig (datter af Ludvig den 15.), ham med en anbefaling til sine søstre ved det franske hof. I 1752 fortsatte han til Paris, der blev hans faste base resten af livet. Her vandt han på kort tid stort ry og blev valgt som medlem af det franske kunstakademi allerede i 1753. Han blev i 1770 tilkendt pension af den franske stat og i 1772 fri bolig på Louvre. Det var altsammen ganske usædvanligt for en udlænding.

Den 8. januar 1759 giftede han sig med pastelmaleren Marie-Suzanne Giroust (1734-1772). Parret fik tre sønner og tre døtre. Efter hustruens tidlige død af brystkræft var Roslin nærmest uarbejdsdygtig i et par år. Så rejste han til Sverige i 1774, hvor han fik en fyrstelig modtagelse og så mange bestillinger på portrætter af kongelige og berømtheder, at han var nødt til at afvise flere. I 1776 rejste han videre til Sankt Petersborg, hvor han malede portrætter af zarfamilien. Først i 1778 vendte han tilbage til Paris, hvor hans første opgave var et portræt af den nye konge Ludvig den 16. I 1784 var den svenske konge Gustav den 3. på officielt besøg i Frankrig. Med i følget var Roslins slægtning Adolf Ulrik Wertmüller, der ved Roslins mellemkomst fik lov til at male dronning Marie Antoinette.

Alexander Roslin – ”Baronesse Neubourg-Cromière” (1756)

Malestil

Hans tidlige portrætter er udført i lyse og kølige farver og tyder på påvirkning fra Jean-Marc Nattier og François Boucher som i portrættet Baronesse Neubourg-Cromière fra 1756. Fra 1760'erne vender han sig mod en mere formstreng og farverig stil som det bedårende portrætt af hans hustru Kvinde med slør fra 1768 og Familien Jennings fra 1769.

Roslin var først og fremmest en mesterlig skildrer af stoffer og inkarnat (hudtoner), men kunne også male psykologisk indtrængende portrætter. Han udviste i sin kunst en blanding af lydhørhed over for tidens smag og en stor teknisk dygtighed. Denne kombination gjorde stor lykke hos det parisiske aristokrati. Da han døde, var han anset for at være den rigeste kunstner i Frankrig.

Værker

Der kendes ca. 100 billeder af Roslin, heriblandt

  • Baronesse Neubourg-Cromière (1756)
  • Kvinde med slør (1768)
  • Familien Jennings (1769)
  • Christian VII (1772)
  • Carl von Linné (1775)
  • Zoie Ghika (moldavisk prinsesse) (1777)

--- Portrættet af Ludvig Holberg, der i mange år var tilskrevet Roslin, er malt af Johan Roselius.

Billeder

Aktuelt

Fra 27. september 2007 til 13. januar 2008 var der en særudstilling med værker af Alexander Roslin på Nationalmuseet i Stockholm. Herefter flyttede udstillingen til Versailles. Over 100 malerier var lånt fra hele verden.

Eksterne henvisninger