Ambassadør
I denne artikel skal vi udforske Ambassadør i dybden. Fra sin oprindelse til sin udvikling i nutidens samfund har Ambassadør spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem historien har Ambassadør været genstand for undersøgelse og forskning af eksperter på området, som har bidraget til at udvide vores viden om dette emne. Ydermere har Ambassadør været et emne for debat og kontrovers i forskellige sammenhænge, hvilket har skabt stor interesse for at forstå dets indflydelse på samfundet. Gennem denne artikel vil vi forsøge at kaste lys over de forskellige aspekter af Ambassadør og dens betydning i dag.
En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.
Julius Cæsar skrev i sin bog om gallerne, at de kaldte tjenerne ambacti, der på latin i ental blev til ambactus. På fransk udvikledes ordet "ambassadør" derfra. Indlånt til norrønt fik man ordet ambátt, der betød "tjenestepige" og blev videreudviklet til ordet "embede". På tysk fik man af samme ordstamme ordet "Amt", der også benyttes i moderne dansk. Ordene "ambassadør", "amtmand" og "embedsmand" har altså det samme keltiske ophav, men det første har taget omvejen om fransk, det andet om tysk, mens det tredje er nordisk.
En ambassadør er akkrediteret modtagerstatens statsoverhoved. Før en ambassadør tiltræder sin post, skal han have opnået agrement fra modtagerstaten. Under en ambassadørs fravær fra posten vil ambassadens ledelse blive varetaget af den rang- og tjenstældste medarbejder ved ambassaden som chargé d'affaires a.i.
De diplomatiske forbindelser mellem Commonwealthlandene varetages af højkommissariater og højkommissærer, som har samme rang og status som ambassader og ambassadører i forholdet mellem andre stater.
Enkelte højtstående embedsmænd i Udenrigsministeriet har titel af ambassadør, selv om de gør tjeneste i København.
Danske ambassadører udnævnes af Kongen efter indstilling fra udenrigsministeren.
Se også
Referencer
- ^ Helge Sandøy: "Kvar kjem orda våre frå?", P2-akademiet, bind v (s. 37), forlaget Transit, Oslo 2002, ISBN 82-7118-278-1