I denne artikel vil vi udforske virkningen af Biland på nutidens samfund. Biland har været et emne af interesse i årevis, da dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen. Fra sin betydning inden for økonomi, politik, kultur og teknologi har Biland sat et betydeligt præg på den moderne verden. Igennem denne analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Biland, og hvordan det har formet vores miljø. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at belyse de forskellige aspekter og konsekvenser af Biland i dagens samfund.
Biland anvendtes i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i reglen for at betegne sådanne dele af en stat, som kun stod i en løsere forbindelse med hovedlandet, idet de
Udtrykket, der nærmest svarer til fransk dépendance, har i øvrigt ikke nogen bestemt juridisk betydning.
I Danmark (og formentlig under indflydelse herfra i Norge) har det særlig været anvendt om Færøerne, Island og Grønland, men det forekom kun forholdsvis sjældent i officielle aktstykker og blev for eksempel ikke benyttet i loven om Islands forfatningsmæssige stilling i riget.
Ordet er sammensat af forleddet "bi-", der betyder noget mindre betydningsfuldt (her henvisende til den mindre stærke tilknytning til Danmark), og "land" i betydningen "landområde". Ordet anvendes altid ved siden af og som markering af forskellen i forhold til egentlige kolonier.
Ordets oprindelse er uklar. Muligvis skal ordets brug ses i lyset af, at de omtalte områder blev tilknyttet til Danmark via deres tidligere tilknytning til Norge. Senere har man så lagt vægt på, at de (dengang) ikke var repræsenteret i den danske rigsdag.