I denne artikel vil vi gå i dybden med Bureaukrati, et emne/person/dato, der har fanget mange menneskers opmærksomhed og interesse i de senere år. Bureaukrati har været genstand for debat, undersøgelser og forskning, og dets indflydelse på samfund/mode/sundhed har været betydelig. I denne artikel vil vi analysere de mest relevante aspekter af Bureaukrati, fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling, og vi vil undersøge dens indflydelse på forskellige områder. Gennem forskellige synspunkter og ekspertudtalelser tilstræber vi at give et omfattende og detaljeret syn på Bureaukrati, med det formål at berige viden og forståelse af dette emne/person/dato.
Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger:
Max Webers beskrivelse af bureaukrater og bureaukrati hører i den første kategori. Der lægges blandt andet vægt på, at systemet skal følge de gældende regler. Bureaukraten skal altså loyalt overholde reglerne, selvom reglerne måske ikke er perfekte.
Peter-princippet er et eksempel på tankegange nærmere beslægtet med den anden kategori. Princippet siger, at ansatte i en hierarkisk organisation vil blive forfremmet til deres højeste kompetenceniveau, hvorefter de bliver forfremmet til et niveau, hvor de er inkompetente – og på dette niveau bliver de. Dette hænger sammen med et system, hvor man bliver forfremmet efter fortjeneste. Så længe en person er kompetent til sit nuværende job, så vil personen blive forfremmet til en højere stilling. Den eneste måde, kæden kan afbrydes er, hvis der ikke er flere højere stillinger, eller personen ikke længere kan klare sig godt.
Bureaukrat har to beslægtede betydninger:
Mens den almene anvendelse af ordet ligger tættest på den anden betydning, anvendes den første betydning oftest i samfundsvidenskaberne.
Max Webers definition af en idealtypisk bureaukrat fortæller, at han/hun skal:
Dette er ikke ensbetydende med, at en bureaukrat ikke skal udøve skøn. Disse skøn skal blot være underlagt regler, der er givet af en overordnet myndighed, f.eks. de politisk valgte ledere.
Udtrykket anvendes blandt andet i en anmeldelse ved Carl Nærup i Illustreret norsk Litteraturhistorie (1905) af Thomas P. Krag: "Gunvor Kjeld" fra 1904, hvor der i personskildringen anvendes følgende passage: