I dagens verden er Canadagås et problem, der har fået stor relevans i samfundet. I lang tid har Canadagås været genstand for debat og diskussion, da dens indvirkning dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Hvad enten det er i den personlige, arbejdsmæssige, kulturelle eller sociale sfære, er Canadagås blevet et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Dens betydning ligger i dens indflydelse på vores beslutninger, den måde, vi opfatter verden omkring os på, og hvordan vi forholder os til andre. I denne artikel vil vi grundigt udforske begrebet Canadagås og dets indflydelse på vores daglige liv, for bedre at forstå dets betydning og være i stand til at analysere dets relevans i dag.
Canadagås | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden |
Anseriformes (Andefugle) |
Familie |
Anatidae (Egentlige andefugle) |
Slægt | Branta (Rajgæs) |
Art | B. canadensis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Branta canadensis (Linnaeus) 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Canadagåsens stemme
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor gås, der har sin oprindelige udbredelse i Nordamerika, men som nu også yngler i dele af Nordeuropa og New Zealand. Den kan være til gene for landbruget, fordi den æder vintersæd.
Fuglen vejer normalt cirka 4-5 kg og måler 90-105 cm mellem halespids og næbspids. Vingefanget er 160-180 cm. Den kan leve helt op til 25 år. Både hannen og hunnen er ensfarvet brune med hvidt bryst. Hals og hoved er sorte med en hvid plet på siden af hovedet.
Canadagåsen bygger oftest sin rede ved bredden af en sø eller et andet vådområde med bevoksning, gerne på småøer. Fra midten af april lægger den 5-6 æg, som udruges i løbet af 28-30 dage. Selvom ungerne er flyvefærdige efter 40-48 dage, holder gåsefamilien gerne sammen i op til et år efter denne periode.
Ud over at være udbredt i Canada og det nordvestlige USA er canadagåsen indført til godser og parker i England i 1600-tallet og senere i 1900-tallet også udsat i Norge, Sverige og Finland. Arten yngler nu almindeligt i disse lande og ses også spredt ynglende i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa. De kommer til Danmark typisk sidst i februar fra deres overvintring i områder fra Holland til Spanien.
Fuglen lever hovedsageligt af kløver, kornplanter, græs og vandplanter, men tager også snegle, orme, insekter og krebsdyr i sommerperioden.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |