Canadas parlament
I dagens verden er Canadas parlament blevet et emne af stor relevans og interesse for alle typer mennesker. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, kulturen, politik eller økonomien, indtager Canadas parlament en fremtrædende plads i den globale samtale. Gennem historien har Canadas parlament været genstand for undersøgelser, debat og kontroverser, hvilket har ført til generering af en bred vifte af meninger og perspektiver på sagen. I denne artikel vil vi udforske virkningen og relevansen af Canadas parlament på forskellige områder, samt de forskellige måder, hvorpå det har formet vores liv og verden omkring os.
| Canada |
.svg) Denne artikel er en del af: |
|
|
|
Andre lande • Politik |
Canadas parlament er den føderale lovgivende nationalforsamling i Canada, med sæde i rigshovedstaden Ottawa.
Parlamentet består af tre komponenter:
Monarken repræsenteres almindeligvis af generalguvernøren, som udnævner 105 medlemmer af Senatet på premierministerens anbefaling. De 308 sæder i Underhuset er direkte folkevalgt gennem flertalsvalg i enmandskredse.
Underhuset
Underhuset (House of Commons eller Chambre des communes) er det dominerende kammer i Parlamentet. Lovforslag skal vedtages af begge kamre, men det er yderst sjældent at Senatet forkaster propositioner som Underhuset har vedtaget. Canadas regering er kun afhængig af Underhusets tillid.
Senatet
Senatet består af 105 medlemmer som sidder til de fylder 75 år. Ontario, Quebec, de maritime provinser (New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island) og de vestlige provinser (British Columbia, Alberta, Saskatchewan og Manitoba) har alle lige mange sæder. Antallet sæder for Newfoundland og Labrador, Northwest Territories, Yukon og Nunavut fordeles udenom disse regionale inddelinger.
Eksterne henvisninger
- Officielle hjemmeside Arkiveret 7. februar 2011 hos Wayback Machine