I dagens verden er Carl Gustaf Mannerheim et emne, der har vakt stor interesse og debat på forskellige områder. Dens relevans og virkning er ubestridelig, og dens indflydelse strækker sig til en bred vifte af aspekter af dagligdagen. Som tiden skrider frem, fortsætter Carl Gustaf Mannerheim med at være genstand for analyse, refleksion og undersøgelse, da dets betydning ikke er begrænset til et enkelt område, men krydser grænser og påvirker mennesker fra forskellige kulturer, aldre og sociale forhold. I denne artikel vil vi udforske dette emne i dybden, analysere dets forskellige perspektiver og konsekvenser, for bedre at forstå dets omfang og betydning i dagens samfund.
Carl Gustaf Emil Mannerheim | |
---|---|
4. juni 1867 - 27. januar 1951 | |
Kaldenavn(e) | Gustaf Mannerheim |
Født |
4. juni 1867 Askainen / Villnäs i landskabet Egentliga Finland i Storfyrstedømmet Finland |
Død |
27. januar 1951 (83 år) Lausanne, Schweiz |
Begravet ved | Hietaniemi kirkegård |
Troskab |
Russiske Kejserrige til 1917 Finland fra 1918 |
Tjenestetid | 1882 – 1944 |
Rang | Feltmarskal |
Enhed |
Den russiske kejserlige hær Finlands försvarsmakt |
Chef for | Øverstkommanderende (i Finland) |
Militære slag og krige |
Den russisk-japanske krig |
Udmærkelser | Ridder af Elefantordenen 1919 |
Ægtefælle | Anastasia Mannerheim (1892-1919) |
Senere arbejde | Finlands sjette præsident 1944 – 1946 |
Underskrift |
Ridder af Elefantordenen 1919 |
Baron Carl Gustaf Emil Mannerheim (født 4. juni 1867 i Askainen, Finland, død 27. januar 1951 i Lausanne, Schweiz) regnes for Finlands største officer og statsmand.
Mannerheim tilhørte en indflydelsesrig finlandssvensk adelsslægt, men blev som 14-årig forældreløs. Før Finlands selvstændighed havde han en omfattende militær karriere i den russiske hær og som opdagelsesrejsende i Sibirien. Han blev verdenskendt for sin sejrrige eller forsvarende indsats i Den finske borgerkrig (1918) og i Vinterkrigen (1939-1940) og Fortsættelseskrigen (1941-1945). Mannerheim er således den eneste i verdenshistorien, som har ledet tre krige mod Sovjetunionen uden at blive besejret. Han fungerede som finsk rigsforstander 1918-19, hvor han var en af hovedkræfterne bag den republikanske forfatning, og som landets præsident 1944-46. I Mellemkrigstiden udførte han et omfattende diplomatisk arbejde for anerkendelsen af Finlands selvstændighed og nordiske orientering; han var desuden formand for finsk Røde Kors og grundlægger af Mannerheims børnebeskyttelsesforbund. Mannerheim har som den eneste haft den militære rang marskal af Finland. Han tog i 1918 initiativ til stiftelsen af Frihedskorsets orden for militær indsats under borgerkrigen. Efter 2. verdenskrig tildelte han som præsident ordenen kollektivt til Finlands mødre. Mannerheims bekendtgørelse om dette hænger i alle Finlands kirker. Finlands højeste militære udmærkelse, Mannerheimsridderordenen, er opkaldt efter ham. Mannerheim modtog i 1919 den danske elefantorden.