I den moderne verden er Datum (geodæsi) et emne, der er blevet aktuelt i dagens samfund. Siden starten har Datum (geodæsi) været genstand for debat, forskning og modstridende meninger. Med tiden er betydningen af Datum (geodæsi) steget, hvilket har genereret en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige tilgange og perspektiver, der eksisterer omkring Datum (geodæsi), samt dens indflydelse i dag. Fra sin oprindelse til nutidige implikationer er Datum (geodæsi) fortsat et emne af interesse og refleksion for en bred vifte af mennesker og fagfolk. Gennem en detaljeret analyse søger vi at belyse de mest relevante aspekter relateret til Datum (geodæsi), med det formål at berige viden og opmuntre til informeret debat om dette fænomen.
Et datum (flertal: data) er en reference ud fra hvilken et givent sæt målinger er lavet. Ordet bruges oftest i forbindelse med kartografi, kortprojektioner, landmåling og geodæsi, i hvilket fald et datum er et sæt af reference-punkter på Jordens overflade.
I nyere tid, specielt i forbindelse med GIS, er et datum ikke blot et sæt af reference-punkter men betegner også den matematiske model der er brugt til beregning af punkterne. I nogle tilfælde kan en sådan model bruges til at beregne vilkårlige sæt af reference-punkter. En sådan model omfatter som regel som minimum en definition af en ellipsoide der er en tilnærmelse af planeten Jordens form, samt evt. en kort-projektion og/eller et koordinat-system.
I Danmark arbejdes mest med EUREF89, der minder meget om det internationale WGS84 – begge er baseret på GRS80 ellipsoiden. GRS80 ellipsoiden har centrum i jordens massemidtpunkt og er derfor kompatibelt med GPS systemet der er satellit baseret (satellitterne kredser om Jordens massemidtpunkt).
Bemærk at Jorden ikke er en ægte ellipsoide – en mere præcis matematisk definition af Jordens form findes i den såkaldte geoide.