I dagens verden er Den Europæiske Unions Domstol et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer i den økonomiske og politiske sfære er Den Europæiske Unions Domstol et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Efterhånden som den udvikler sig og udvikler sig, spænder meninger om Den Europæiske Unions Domstol fra beundring til kontroverser, genererer lidenskabelig debat og fremkalder dyb refleksion. I denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter af Den Europæiske Unions Domstol og udforske dens betydning i menneskers liv, såvel som dens indflydelse på samfundet som helhed.
Denne artikel er forældet. Artiklen tager ikke højde for ændringerne vedr. Retten i Første Instans (herunder navnet) efter Lissabontraktaten.Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Denne artikel omhandler EU-Domstolen samlet. For dens øverste instans, der i daglig tale også benævnes "Domstolen", se Domstolen (øverste instans) |
Den Europæiske Unions Domstol, ofte i daglig tale kaldet EU-Domstolen, er EU's domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU-retten, men ikke nationale love, hvor hvert medlemsland har sit eget retssystem.
EU-Domstolen består af to instanser:
Domstolen hed tidligere EF-Domstolen (De Europæiske Fællesskabers Domstol), da dens kompetenceområde var det fælles marked. Da Lissabontraktaten trådte i kraft, ændrede domstolen navn (og funktion) til Den Europæiske Unions Domstol med virkning fra 1. december 2009. Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg.
EU-Domstolens behandler typisk følgende sagstyper:
Den danske dommer ved Domstolen er Lars Bay Larsen, der har været dommer siden januar 2006. De to danske dommere ved Retten Sten Frimodt Nielsen (siden 2007) og Jesper Svenningsen (siden 2016).
Der har været flere sager vedrørende Danmark ved EU-Domstolen.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
|