Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
I denne artikel skal vi udforske emnet Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog i dybden, analysere dets forskellige aspekter og dets mulige implikationer. Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog er et emne, der har været debatteret længe, og er relevant i forskellige sammenhænge, lige fra den personlige til den professionelle sfære. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige perspektiver, der eksisterer på Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, såvel som dets udvikling over tid. Ligeledes vil vi forsøge at belyse de mulige fremtidige implikationer af Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og dets indvirkning på vores samfund. Vi håber, at denne artikel kan give et bredt og omfattende overblik over Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, der hjælper læsere med bedre at forstå dette emne og dets implikationer.
Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalsprog (Sprogpagten) eller European Charter for Regional or Minority Languages er en europæisk traktat, som blev indgået i 1992 i Europarådets regi. Den beskytter og fremmer de historiske, regionale sprog og minoritetssprogene i Europa. Den har kun gyldighed for de sprog, som traditionelt har været talt af statsborgere i de underskrivende lande (og udelukker på den måde de sprog, som tales af nyligt indvandrede fra andre stater). Det drejer sig om sprog, som afviger markant fra flertallets sprog eller det officielle sprog i de pågældende lande (og det udelukker således, hvad staterne kan fristes til at betragte som lokale dialekter af det officielle eller flertallets sprog). Sprogene skal enten have tilknytning til et bestemt område (sådan at de traditionelt tales af befolkningerne i regioner eller områder inden for staten) eller de skal tales af sproglige mindretal inden for staten som helhed (hvilket omfatter sprog som jiddisch og romani, der tales over et stort, geografisk område).
Sprog, der er officielle sprog i regioner, provinser eller delstater inden for en stat (som f.eks. catalansk i Spanien) betragtes ikke som statens officielle sprog og kan derfor nyde godt af pagten. På den anden side har Irland været udelukket fra at underskrive pagten med gyldighed for irsk gælisk, da det er defineret som statens første, officielle sprog. Storbritannien har dog ratificeret traktaten med hensyn til (blandt andre) det irske sprog i Nordirland. Frankrig, som er medunderskriver af pagten, er udelukket fra at ratificere den med gyldighed for minoritetssprog i Frankrig på grund af formuleringer i den franske forfatning.
Pagten opregner et stort antal forskellige tiltag, som staterne kan iværksætte for at beskytte og fremme de historiske, regionale sprog og minoritetsprog. Der er to niveauer af beskyttelse: Alle underskrivende stater skal iværksætte det nederste niveau af beskyttelse for de sprog, der omfattes af pagten. De underskrivende kan desuden erklære, at et af pagtens sprog bliver beskyttet på det højere niveau, som omfatter en række tiltag, hvoraf staterne skal acceptere at iværksætte mindst 35.
Sprog, der er beskyttet under pagten
De nedenstående er de stater, der har ratificeret pagten, og de sprog, som ratifikationen gælder for:
|
ratifikation: den 25. januar 2002 ratifikation: den 26. august 2002 ratifikation: den 8. september 2000
ratifikation: den 9. november 1994
ratifikation: den 5. november 1997 ratifikation: den 18. november 1997
ratifikation: den 22. juni 2005 ratifikation: den 15. februar 2006 ratifikation: den 10. november 1993 ratifikation: den 23. december 1997 ratifikation: den 15. februar 2006 ratifikation: den 5. september 2001 |
ratifikation: den 4. oktober 2000 ratifikation: den 9. april 2001
ratifikation: den 9. februar 2000 ratifikation: den 27. marts 2001
ratifikation: den 15. november 2006
ratifikation: den 16. september 1998
ratifikation: den 19. september 2005
ratifikation: den 26. april 1995 ratifikation: den 28. juni 2001
|
.svg){kind=small}
Noter
- ^ I den Femte Republiks forfatning, artikel 2, hedder det således: ”La langue de la République est le français.” (= ”Republikkens sprog er fransk.”)
- ^ En mundtlig note[bør uddybes], der ledsager den danske ratificering, fastslår, at selv om pagten ikke bliver ratificeret med hensyn til de to sprog, så er færøsk og grønlandsk begge officielle sprog i deres respektive områder.[kilde mangler]
- ^ Luxembourg er ikke opført på Europarådets netsted Arkiveret 22. maj 2012 hos Wayback Machine
- ^ Tyskland har ratificeret pagten for hvert af sprogene med hensyn til de pågældende delstater.[kilde mangler]
- ^ Østrig har ratificeret pagten for hvert sprog med hensyn til de bestemte delstater.[kilde mangler]
Se også
- Europæiske sprog
- Det Europæiske Kontor for Mindre Anvendte Sprog
- Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal
- Sprog i den Europæiske Union
- Sprogpolitik i Frankrig
- Den universelle erklæring om sproglige rettigheder
Eksterne links
 |
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
- Netsted for Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (juridiske forhold) (engelsk)
- Europarådet: Generel information om pagten Arkiveret 23. april 2020 hos Wayback Machine (engelsk)
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2017) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |