Den grimme ælling er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de senere år. Siden dens fremkomst har den genereret debatter, kontroverser og endeløs forskning, der søger at forstå og analysere dens forskellige aspekter. I denne artikel vil vi udforske Den grimme ælling i dybden, fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund. Vi vil analysere de forskellige vinkler, hvorfra dette emne kan angribes, såvel som dets implikationer på forskellige områder, såsom politik, økonomi, kultur og teknologi. Derudover vil vi fokusere på udtalelser og perspektiver fra eksperter på området, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision af Den grimme ælling. Uden tvivl er dette et fascinerende emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener en detaljeret og omhyggelig refleksion.
Den grimme ælling er et eventyr skrevet af H.C. Andersen.
Fortællingen blev offentliggjort den 11. november 1843 og udkom som en del af hans eventyrsamling Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling. Det er blandt hans mest kendte eventyr. Eventyret fortolkes ofte som H.C. Andersens egen beskrivelse af sin tidlige ungdom, en fabel.
I eventyret følges en svaneunge, der klækkes i en andegård ved en herregård. I første del af historien ved hverken svaneungen selv eller de omgivende dyr, at den ikke er en and, og på grund af dens anderledes udseendende behandles svaneungen dårligt. Nogle ænder siger "ham ville vi ikke tåle", at "han er for stor og for aparte", "så skal han nøfles" og andre omtaler svaneungen som "inderlig styg" og "fæle spektakel". Svaneungen bliver bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af eventyrets forskellige figurer. Først til sidst i eventyret afslører H.C. Andersen, at "den grimme ælling" er en svaneunge. Det sker hvor svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner og tror den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser sit eget spejlbillede.
Eventyrsamlingen blev anmeldt den 19. november 1843 i avisen Fædrelandet. Om Den grimme ælling skriver den ukendte anmelder
det 4de og sidste Eventyr, "den grimme Ælling", er, uagtet det har en vis, i Andersens poetiske Virksomhed altfor hyppig fremtrædende, subjectiv Tendens, uagtet det utvivlsomt er en Allegori over det samme Thema, som "Improvisatoren", "Kun en Spillemand" osv., meeer end tilstrækkelig have varieret, nemlig Digterens eget miskjendte Værd, dog saa frit for sygelig Sentimentalitet, dog saa friskt opfattet, saa livligt og lunefuldt behandlet, at det læses med meget Fornøielse.
Meïr Aron Goldschmidt kommenterede også eventyret. Tegneren Vilhelm Pedersen har illustreret eventyret. Jean Hersholt har stået for en engelsk oversættelse.
H.C. Andersens eventyr har blandt andet inspireret tegnefilmen Den grimme ælling og mig fra 2006 og et relief på Risingskolen i Odense udført af Ida H. Mortensen i 1992.
"Den grimme ælling" er blevet et generelt begreb i det danske sprog om noget der først bliver set ned på, men senere bliver anerkendt.
"Den grimme ælling" blev et af Andersens mest elskede eventyr og er kendt overalt i verden. Eventyret er blevet tilpasset mange medier.
I "Final Fantasy"-fablerne "Choboco Tales", er der en fortælling med titlen "Ugly Choboco", baseret på "Den grimme ælling".
I Yoshi-episoden "Fairy Tales" var der et udsnit af fortællingen, der var animeret af Gene Deitch.