Det Classenske Fideicommis

I dag vil vi dykke ned i Det Classenske Fideicommis, et emne, der har fanget opmærksomhed hos mange i den seneste tid. Med sin stigende popularitet har Det Classenske Fideicommis skabt stor interesse fra både eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Det Classenske Fideicommis, analysere dets historie, dets konsekvenser for nutidens samfund og mulige konsekvenser for fremtiden. Gennem denne detaljerede analyse håber vi at kunne kaste lys over Det Classenske Fideicommis og give vores læsere en mere fuldstændig forståelse af dette fænomen/trend/emne.

Det Classenske Fideicommis er en fond stiftet af generalmajor Johan Frederik Classen ved testamente af 28. januar 1789 med tilhørende kodicil af 23. marts 1792, hvorefter hans efterladte formue som "en bestandig samlet Fond" skal anvendes "til at danne nyttige Mennesker til Statens Bedste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed". Det uddeler ca. to millioner kroner årligt.

Godset Corselitze på Falster har været ejet af Det Classenske Fideicommis siden 1792.

Den efterladte nettoformue blev gjort op til en million rigsdaler, og fonden rådede omkring 1916 over en rentebærende kapital på ca. tre millioner kroner (svarende til ca. 100 millioner kroner i 2005-priser). Den har fra sin begyndelse ejet godset Corselitze og Næsgaard Agerbrugsskole blev grundlagt i 1799. Godset Arresødal, som Classen havde ejet, blev købt af fonden i 1883 og indrettet til rekonvalescenthjem for kvinder (fra 1972 også for mænd) og virkede som sådan, indtil det i 1985 blev solgt. Bodil de Neergaard overdrog i 1947 godserne Fuglsang og Priorskov til fonden, men blev selv boende og stod for driften frem til hendes død i 1959.

Det Classenske Fideicommis blev grundlagt af Johan Frederik Classen ved testamente i 1789.

Da der er tale om en fond og ikke et fideikommis i traditionel forstand (der begunstiger en familie) blev institutionen ikke berørt af lensafløsningen 1919.

I dag ejer og dyrker fonden 1.700 hektar agerjord og 2.634 hektar skovbrug fordelt på distrikterne Corselitze (1743 ha) og Fuglsang (891 ha).

I de testamentariske bestemmelser fastslås, efter forskellige legater til private og stiftelser, oprettelsen af en agerdyrkningsskole, udsættelsen af to årlige præmier gennem Videnskabernes Selskab samt offentlig benyttelse af testators bibliotek. Fra 1796 skete det sidstnævnte i en særlig biblioteksbygning i Amaliegade i København, Det Classenske Bibliotek, til det 1867 forenedes med Københavns Universitetsbibliotek.

Blandt fondens andre aktiviteter kan nævnes de 1866–1880 opførte arbejderboliger ved Godthaabsvej på Frederiksberg, De Classenske Boliger, det 1809 stiftede Litteraturselskab for Læger, der bl.a. udgav det medicinske tidsskrift Bibliotek for Læger, der stadig eksisterer, og Den Classenske Legatskole i København, som blev stiftet 1793 og begyndte undervisningen 1794. Legatskolen blev overdraget til Københavns Kommune i 1918.

Direktører

Direktionen består af tre, sjældnere fire, direktører, hvoraf den adm. direktør er formand for direktionen. I perioder har der desuden været en "surnumerær direktør".

Litteratur

  • Albert la Cour: Den Classenske Agerbrugsskole paa Næsgaard 1799-1849-1899, København: Det Schubotheske Forlag 1899. Digitaliseret udgave
  • Harald Jørgensen og Fridlev Skruppeltrang: Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar, 1942.
  • Erik Helmer Petersen: Godsdrift og Velgørenhed: Det Classenske Fideicommis 1942-92, 1992. ISBN 87-983700-0-6

Ekstern henvisning

Noter

  1. ^ Skovbrug Arkiveret 11. juli 2012 hos Wayback Machine. Corselitze.dk. Hentet 5/102-140


Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot