Diaspora
I dagens verden er Diaspora et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Uanset branche, profession eller personlig interesse, har Diaspora fanget et bredt publikums opmærksomhed. Denne artikel søger fuldt ud at udforske virkningen af Diaspora på vores liv og samfundet som helhed. Gennem udtømmende analyse og præsentation af relevante data er det meningen at give et detaljeret overblik over dette emne, så læserne bedre kan forstå dets betydning og implikationer i dagens verden.
For alternative betydninger, se Diaspora (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Diaspora)
Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.
Udtrykket stammer fra den græske oversættelse af Det Gamle Testamente (Septuaginta) , 5.Mos. 28:25 (Webside ikke længere tilgængelig) og fortæller om de jøder, der i det babyloniske fangenskab (587-539 f.Kr.) blev ført fra hjemlandet Judæa til en eksiltilværelse i Babylon. Ikke alle jøder vendte tilbage, da perserkongen Kyros ophævede eksilet, og mange jøder forblev spredt over hele Mellemøsten og middelhavsregionen.
Efter den romerske hærfører Titus's ødelæggelse af Jerusalem og Templet i Jerusalem i 70 e.Kr. opstod der igen spredning, og med årene blev der etableret store jødiske kolonier i alle de vigtigste byer overalt i antikken som Rom, Alexandria, Athen, Kartago, Konstantinopel, Efesos og Antiokia. Helt frem til dannelsen af staten Israel i 1948 levede langt den største del af det jødiske samfund i diaspora.
Den hebraiske betegnelse for eksilet er Galut.
En lang række folk og folkeslag lever i diaspora.