I dagens verden har Dominion fået stor relevans på forskellige områder. Fra politik til populærkultur er Dominion blevet et emne for konstant diskussion og af stor interesse for en bred vifte af publikum. Over tid har Dominion udviklet sig og fået nye dimensioner, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Dominion og analysere dens indvirkning på vores moderne verden. Fra dens historie til dens implikationer for fremtiden vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil kaste lys over dette fænomen, der er så relevant i dag.
Dominion var fra begyndelsen af det 20. århundrede den officielle betegnelse for selvforvaltende kolonier i det Britiske Imperium.
Brugen af ordet dominion som reference til et bestemt territorium stammer fra det 16. århundrede, hvor det blev brugt til at beskrive Wales fra 1535 til omkring år 1800.
Dominion som officiel titel blev først tildelt Virginia omkring 1660 og New England i 1686. Disse områder fik dog aldrig halv-autonom eller selvforvaltende status. Canada fik titlen ved konføderationen af de engelske kolonier i Nordamerika i 1867.
Imperiekonferencen i 1907 var første gang de selvstændigt regerede kolonier Canada og Commonwealth of Australia i sammenhæng blev omtalt som "Dominions". To andre kolonier med egen regering, New Zealand og Newfoundland, fik også tildelt denne titel det år. De blev fulgt af Sydafrika i 1910 og Irland i 1922.
Dominion status blev officielt defineret i Balfour-deklarationen af 1926 og i Westminster statutterne i 1931, som anerkendte disse områder som "autonome fællesskaber indenfor det britiske imperium", hvilket placerede disse stater som ligestillede med Storbritannien, hvilket vil sige at de grundlæggende var selvstændige medlemmer af Commonwealth. Efter 2. Verdenskrig betød afskaffelsen af britisk kolonialisme, at Dominions generelt blev omtalt som Commonwealth realms, og brugen af begrebet blev gradvist mindre indenfor disse lande i tidens løb.