Dyreforsøg

I dagens verden er Dyreforsøg et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. I årevis har Dyreforsøg fanget opmærksomheden hos eksperter og entusiaster fra forskellige felter, som har forsøgt at forstå og analysere dets implikationer i samfundet. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden har Dyreforsøg været genstand for debatter og refleksioner, der har beriget viden om dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Dyreforsøg, dens udvikling over tid og dens betydning i den aktuelle kontekst. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi søge at afklare de forskellige aspekter, der gør Dyreforsøg til et emne værdigt at studere og diskutere.

En af Ivan Pavlovs hunde med et rør med savlfang kirurgisk indlagt i mundhulen. Pavlov muséet, 2005.

Dyreforsøg er betegnelsen for forskning eller undervisning på højere læreanstalter og i industrien, hvori dyr indgår.

For at et dyr skal gå ind under den danske forsøgsdyrslovgivning skal det være et hvirveldyr, altså et dyr med rygsøjle, eller en blæksprutte. Det vil sige at f.eks. fisk og lampretter går ind under lovgivningen, mens insekter ikke er inkluderet. Et dyreforsøg er kendetegnet ved at dyret udsættes for lidelse, der som minimum modsvarer et stik med en kanyle. ("Kanylekriteriet").

Brug af forsøgsdyr skal godkendes hos Dyreforsøgstilsynet, hos hvem brugere af forsøgsdyr også årligt rapporterer tilbage. Både brugen, metoder og opstaldningsforhold, altså alt som dyrene kommer ud for, skal godkendes.

I Danmark bruges omkring 360.000 forsøgsdyr om året (338.285 i 2006 ), fortrinsvis mus og rotter, men også en del fisk og svin. Et stort forbrug har medicinalvirksomheden Novo Nordisk, der brugte ca. 100.000 forsøgsdyr i 1998. Tallet er dog siden faldet til 54.675 dyr i 2007.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark arbejder for at minimere antallet af dyreforsøg i medicinske forsøg og gik i 2010 i gang med at revidere standarderne for, hvordan lægemidler skal tjekkes og testes.

Se også

Ekstern henvisning

Kildehenvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg, § 1, 15. maj 2014, arkiveret fra originalen 16. marts 2017, hentet 16. marts 2017{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  2. ^ "Dyreforsøgstilsynets årsberetning 2006" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 9. december 2008. Hentet 17. april 2008.
  3. ^ Kasper Sørensen (3. marts 2001). "Forsøgsdyr får bedre staldforhold". Ingeniøren. (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Novo Nordisk hjemmeside". Arkiveret fra originalen 16. maj 2008. Hentet 17. april 2008.
  5. ^ "Lægemiddelstyrelsens tema om dyreforsøg". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2011. Hentet 24. oktober 2011.