Eiler Hammond

I denne artikel skal vi tale om Eiler Hammond, et emne der er blevet meget aktuelt i de senere år/århundreder. Eiler Hammond er et emne, der har fanget opmærksomheden hos eksperter og mennesker i alle aldre på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Igennem denne artikel vil vi grundigt undersøge, hvad Eiler Hammond er, dens betydning, udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder. Derudover vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger, der findes om Eiler Hammond, samt de udfordringer og fordele, det udgør. Uden tvivl er Eiler Hammond et emne, der vedrører os alle, og det er vigtigt at forstå det i sin helhed for bedre at forstå den verden, vi lever i.

Eiler Hammond
Født 2. februar 1757 Rediger på Wikidata
Død 28. juli 1822 (65 år) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eiler Hammond (født 2. februar 1757, død 28. juli 1822) var en dansk præst.

Liv og virke

Han blev født på herregården AagaardSjælland som søn af kommerceråd William Hammond og Louise Charlotte (født Hagerup en datter af biskop Eiler Hansen Hagerup og Anna Cathrine Barhow i Throndhjem). Han blev student fra Slagelse 1776, tog teologisk eksamen 1786 og blev 1788 residerende kapellan i Slagelse og præst i annekset Hejninge.

I 1789 ægtede han Charlotte Marie van Deurs (d. 1847), en datter af grosserer Jac. Chr. v. Deurs.

I 1805 blev han provst i Smørum Herred, 1807 amtsprovst i Kjøbenhavns Amt, 1820 amtsprovst i Gamle Roskilde Amt og domprovst og sognepræst ved domkirken i Roskilde, hvor han døde.

Bondeseminariet

Hans virksomhed for skolevæsenets udvikling mødte fortjent opmærksomhed fra regeringens side og påskønnedes ved en kongelig resolution 1796, der tillige indeholdt løfte om forfremmelse. Samme år blev han præst i Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvor han fortsatte sin virksomhed for almuens oplysning og gennemførte sin plan om offentlig undervisning i vinteraftenerne, hvorfor han modtog regeringens tak i en kancelliskrivelse 1801.

For at bidrage til havedyrkningens fremme påtog han sig ved siden af sin øvrige virksomhed efter Landhusholdningsselskabets opfordring tillige at undervise seminaristerne i anlæggelse af køkken- og blomsterhaver.

Fattigvæsenet

Efter regeringens opfordring udarbejdede han en plan for fattigvæsenets ordning på landet, som blev lagt til grund for Forordningen af 28. Maj 1802 om Fattigvæsenet i Sjælland. Samme år fik han som led i bestræbelserne på at få uddannet skolelærere til den da endnu kun planlagte landsomfattende folkeskole befaling til at oprette et skolelærerseminarium i Brøndbyvester Præstegaard. I en længere årrække var han seminariets forstander, hvorfor han efter kongelig befaling atter fik en påskønnelse igennem en kancelliskrivelse 1804.

Referencer

  1. ^ "Kirkepersonale ved Skt Mikkels Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
  2. ^ "Kirkepersonale ved Hejninge Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
  3. ^ Brøndbyvester Seminarium (Webside ikke længere tilgængelig) (Forstadsmuseet)]

Eksterne henvisninger