Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland er et emne, der har fanget opmærksomhed fra mennesker rundt om i verden. Det har længe været genstand for debat, diskussion og analyse, og det har genereret en bred vifte af meninger og perspektiver. Dens betydning og indflydelse på forskellige områder af dagligdagen gør det til et relevant emne for alle. I denne artikel vil vi udforske nøgleaspekter relateret til Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, og behandle dets indvirkning på samfundet, dets udvikling over tid og de forskellige holdninger, der eksisterer i sagen. Gennem denne dybdegående analyse håber vi at give et omfattende overblik over Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland og fremme en mere fuldstændig forståelse af dets omfang og relevans i dag.
Fællesrådet for Mineralske Råstoffer i Grønland er et grønlandsk/dansk råd sammensat af fem grønlandske og fem danske medlemmer samt en formand, der udpeges efter fælles indstilling.
Fællesrådet blev oprettet i 1979 forbindelse med vedtagelsen af hjemmestyreloven, der gav Grønland hjemmestyre. Rådet blev oprettet for at sikre fælles beslutningskompetence på råstofområdet i Grønland.
Fællesrådets hovedopgaver er at følge udviklingen på råstofområdet i Grønland, at afgive indstillinger til Grønlands Landsstyre og den danske regering om principielle spørgsmål i forbindelse med råstofefterforskning og konkrete indstillinger om meddelelse af tilladelse til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af råstoffer eller tillæg til eksisterende tilladelser. Fællesrådet kan desuden på egen hånd vælge at afgive indstillinger til Grønlands Landstyre og den danske regering om andre emner.
Fællesrådet har (2008) følgende medlemmer:
Formanden udpeges af Dronningen efter indstilling fra Grønlands Landsstyre og økonomi- og erhvervsministeren for perioder af fire år.
Råstofdirektoratet under Grønlands Hjemmestyre i Nuuk er sekretariat for Fællesrådet.