I dag er Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten et yderst relevant emne, som har fået stor betydning på forskellige områder af samfundet. Betydningen af Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten ligger i dens indflydelse på menneskers daglige liv, såvel som dens indflydelse på den globale beslutningstagning. I denne artikel vil vi udforske implikationerne af Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i dybden, analysere dens årsager, virkninger og mulige løsninger. Fra sin oprindelse til sin nuværende situation har Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten været genstand for debat og refleksion og har spillet en afgørende rolle i at forme den verden, vi lever i. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi forsøge at belyse de forskellige aspekter omkring Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten, med det formål at give vores læsere et komplet og opdateret syn på dette meget relevante emne.
Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten var en dansk folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Amsterdam-traktaten, der blev afholdt 28. maj 1998. Resultatet af folkeafstemningen blev at 55,1 procent stemte for ratifikationen og 44,9 procent imod. Valgdeltagelsen var 76,2 procent.
Afstemning betød, at Danmark ratificerede traktaten pr. 1. maj 1999.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Venstre anbefalede et ja, mens Socialistisk Folkeparti, Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet og Enhedslisten anebfalede at stemme nej. Debatten op til afstemningen var præget af, at modstanderne opfattede trakten som et skridt mod mere union, mens tilhængerne slog på, at traktaten gav mulighed for at optage en række af de tidligere Østblok-lande.