I den moderne verden er Folkeafstemningen om EF-pakken blevet et emne med stor interesse og debat. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Folkeafstemningen om EF-pakken været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter inden for forskellige områder. Dens relevans overskrider grænser og kulturer, da dens indflydelse mærkes på alle områder af det daglige liv. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Folkeafstemningen om EF-pakken, fra dens oprindelse til dens udvikling i dag. Gennem en stringent og detaljeret analyse vil vi søge at bedre forstå betydningen af Folkeafstemningen om EF-pakken i nutidens samfund og dets projektion i fremtiden.
Folkeafstemningen om EF-pakken var en vejledende folkeafstemning om Danmarks ratifikation af Den Europæiske Fælles Akt, populært kaldet EF-pakken, der blev afholdt 27. februar 1986. 56,2 procent stemte for og 43,8 procent imod ratifikationen. Valgdeltagelsen var på 75,4 procent.
Folkeafstemningen blev udskrevet af statsminister Poul Schlüter (K), hvis regering var for Danmarks ratifikation af EF-pakken, mens et flertal uden om regeringen i Folketinget var imod. Modstanderpartierne var bl.a. Fremskridtspartiet, Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samt dele af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. Idet en tiltrædelse af EF-pakken ikke ville betyde at Danmark skulle afgive suverænitet til EF, var folkeafstemningen kun vejledende.