I dag skal vi tale om Folketingsvalget 1994, et emne, der har skabt interesse og debat i det moderne samfund. Folketingsvalget 1994 er et emne, der har været genstand for undersøgelse og analyse inden for forskellige områder, fra psykologi til politik, herunder populærkultur og teknologi. Denne artikel søger at tilbyde en omfattende og opdateret vision af Folketingsvalget 1994, der adresserer dets forskellige facetter og dets indvirkning på dagligdagen. På denne måde vil vi udforske de mest relevante aspekter af Folketingsvalget 1994, undersøge dets konsekvenser og mulige løsninger. Uden tvivl er Folketingsvalget 1994 et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og det er afgørende at forstå det i dybden for bedre at forstå den verden, vi lever i.
Folketingsvalget den 21. september 1994, der blev udskrevet 29. august 1994, resulterede i at Socialdemokratiet beholdt magten, som de havde haft siden 25. januar 1993, hvor Poul Schlüter var gået af som følge af Tamilsagen. Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I var blevet dannet uden folketingsvalg, da Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti havde bakket op om den nye socialdemokratisk formand Poul Nyrup Rasmussen, der overtog posten fra Svend Auken. Det var således Rasmussens første valg som statsministerkandidat.
Som den første og hidtil eneste gang lykkedes det en kandidat at blive valgt ind som løsgænger, idet Jacob Haugaard blev valgt i Århus Østkredsen, som han havde stillet op i siden 1979. Han fik 23.253 personlige stemmer.
For den yderste venstrefløj, der ved de 2 foregående valg havde haft et betydeligt stemmespild (4,9 % i 88 og 4,5 % i 90), betød dannelsen af Enhedslisten, at man nu igen fik repræsentation i Folketinget.
Ved valget fik Kristendemokraterne, der deltog i den foregående regering og haft medlemmer i folketinget siden jordskredsvalget i 1973, ikke nok stemmer til at blive valgt ind, da de med 1,9% af stemmerne lige nøjagtigt faldt for spærregrænsen på 2%.
Efter valget kunne siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen på ny danne regering. Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II bestod af ministre fra Socialdemokratiet (S), Det Radikale Venstre (R) og Centrum-Demokraterne (CD) med samlet 75 mandater. Socialistisk Folkeparti (13 mandater) og det nyindvalgte Enhedslisten (6 mandater) fungerede som støttepartier og sikrede at der ikke var et flertal i mod regeringen.
Parti | Stemmer | % | Mandater | +/– | |
---|---|---|---|---|---|
Socialdemokratiet | 1.150.048 | 34,56 | 62 | 7 | |
Venstre | 775.176 | 23,30 | 42 | 13 | |
Det Konservative Folkeparti | 499.845 | 15,02 | 27 | 3 | |
Socialistisk Folkeparti | 242.398 | 7,28 | 13 | 2 | |
Fremskridtspartiet | 214.057 | 6,43 | 11 | 1 | |
Det Radikale Venstre | 152.701 | 4,59 | 8 | 1 | |
Enhedslisten | 104.701 | 3,15 | 6 | 6 | |
Centrum-Demokraterne | 94.496 | 2,84 | 5 | 4 | |
Kristeligt Folkeparti | 61.507 | 1,85 | 0 | 4 | |
Udenfor partierne | 32.668 | 0,98 | 1 | 1 | |
I alt | 3.327.597 | 100,00 | 175 | 0 | |
Gyldige stemmer | 3.327.597 | 99,02 | |||
Ugyldige/blanke stemmer | 33.040 | 0,98 | |||
Stemmer i alt | 3.360.637 | 100,00 | |||
Stemmeberettigede/valgdeltagelse | 3.988.787 | 84,25 | |||
Kilde: |
Følgende kandidater fik flest personlige stemmer: