Forbundsdagen
Nu om dage er Forbundsdagen et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Forbundsdagen blevet et interessepunkt for et stort antal mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på populærkulturen er Forbundsdagen blevet et emne, der fortsætter med at generere debat og analyser. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige aspekter af Forbundsdagen og dets indvirkning på nutidens samfund, samt de mulige fremtidige implikationer, det kan have.
| Deutscher Bundestag -BT- | |
|---|---|
 | |
| Type | |
| Type | Tokammersystem |
| Ledelse | |
| Formand |
Bärbel Bas, SPD siden 26. oktober 2021 |
| Vicepræsidenter |
Aydan Özoğuz, SPD siden 26. oktober 2021 |
|
Yvonne Magwas, CDU siden 26. oktober 2021 |
|
Katrin Göring-Eckardt, Bündnis 90/Die Grünen siden 9. december 2021 |
|
Wolfgang Kubicki, FDP siden 24. oktober 2017 |
|
Petra Pau, Die Linke siden 7. april 2006 |
| Struktur | |
| Pladser | 736 |
 | |
| Politiske grupper |
SPD (206) Unionspartierne (197) |
| Valg | |
| Sidste valg | 26. september 2021 |
| Mødested | |
 | |
| Rigsdagsbygningen, Berlin | |
| Hjemmeside | |
| http://www.bundestag.de | |
| Tyskland |
 Denne artikel er en del af: |
|
|
|
Andre lande • Politik |
Forbundsdagen eller Deutscher Bundestag er Forbundsrepublikken Tysklands parlament, som har sæde i Berlin.
Forbundsdagen udgør det ene af landets to lovgivende forsamlinger; den anden er Forbundsrådet, der består af repræsentanter fra de 16 forbundslande. Forbundsdagen har mindst 598 medlemmer, men medlemstallet kan variere på grund af overskuds- og tillægsmandater, derfor har den nuværende forbundsdag også 709 medlemmer.
Efter Tysklands Grundlov skal der vælges en ny forbundsdag tidligst 46 og senest 48 måneder efter starten af den løbende periode.
Forbundsdagen blev etableret med Grundloven i 1949, hvor den efterfulgte Rigsdagen, som lå i samme bygning, der derfor kaldes Rigsdagsbygningen. I 1949 havde parlamentet imidlertid til huse i den provisoriske hovedstad Bonn, der i løbet af 1970'erne fik status af permanent hovedstad i Vesttyskland. Ved Tysklands genforening i 1990 flyttede parlamentet sæde til Berlin.
Forbundsdagens medlemmer er samtidig medlemmer af den særlige forbundsforsamling, der træder som regel hvert femte år sammen for at vælge Tysklands forbundspræsident. Forbundsdagens arbejde ledes af forbundsdagspræsidenten, der i rangfølgen er nr. 2 efter forbundspræsidenten og før kansleren.
Historisk oversigt over mandatfordelingen i Forbundsdagen
| Forbundsdag | Valgperiode | Mandater | SPD | CDU/CSU | Grüne1 | FDP | AfD | Die Linke2 | SSW | DP | Andre |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Forbundsdag | 1949–1953 | 402 | 131 | 139 | – | 52 | – | – | 1 | 17 | 623 |
| 2. Forbundsdag | 1953–1957 | 487 | 151 | 243 | – | 48 | – | – | – | 15 | 304 |
| 3. Forbundsdag | 1957–1961 | 497 | 169 | 270 | – | 41 | – | – | – | 17 | – |
| 4. Forbundsdag | 1961–1965 | 499 | 190 | 242 | – | 67 | – | – | – | – | – |
| 5. Forbundsdag | 1965–1969 | 496 | 202 | 245 | – | 49 | – | – | – | – | – |
| 6. Forbundsdag | 1969–1972 | 496 | 224 | 242 | – | 30 | – | – | – | – | – |
| 7. Forbundsdag | 1972–1976 | 496 | 230 | 225 | – | 41 | – | – | – | – | – |
| 8. Forbundsdag | 1976–1980 | 496 | 214 | 243 | – | 39 | – | – | – | – | – |
| 9. Forbundsdag | 1980–1983 | 497 | 218 | 226 | – | 53 | – | – | – | – | – |
| 10. Forbundsdag | 1983–1987 | 498 | 193 | 244 | 27 | 34 | – | – | – | – | – |
| 11. Forbundsdag | 1987–1990 | 497 | 186 | 223 | 42 | 46 | – | – | – | – | – |
| 12. Forbundsdag | 1990–1994 | 662 | 239 | 319 | 8 | 79 | – | 17 | – | – | – |
| 13. Forbundsdag | 1994–1998 | 672 | 252 | 294 | 49 | 47 | – | 30 | – | – | – |
| 14. Forbundsdag | 1998–2002 | 669 | 298 | 245 | 47 | 43 | – | 36 | – | – | – |
| 15. Forbundsdag | 2002–2005 | 603 | 251 | 248 | 55 | 47 | – | 2 | – | – | – |
| 16. Forbundsdag | 2005–2009 | 614 | 222 | 226 | 51 | 61 | – | 54 | – | – | – |
| 17. Forbundsdag | 2009–2013 | 622 | 146 | 239 | 68 | 93 | – | 76 | – | – | – |
| 18. Forbundsdag | 2013–2017 | 631 | 193 | 311 | 63 | – | – | 64 | – | – | – |
| 19. Forbundsdag | 2017–2021 | 709 | 153 | 246 | 67 | 80 | 94 | 69 | – | – | – |
| 20. Forbundsdag | 2021–2025 | 736 | 206 | 197 | 118 | 92 | 82 | 39 | 1 | – | – |
1 1983 til og med 1990 Die Grünen, 1990 til 1994 Bündnis 90, fra 1994 Bündnis 90/Die Grünen
2 1990 til 2007 Partei des Demokratischen Sozialismus (PDS) henholdsvis Linkspartei.PDS, fra 2007 Die Linke
3 BP 17, KPD 15, WAV 12, Zentrum 10, DKP-DRP 5, partiløse 3
4 GB-BHE 27, Zentrum 3
Forbundsdagspræsidenter
- 1949–1950 Erich Köhler (CDU)
- 1950–1954 Hermann Ehlers (CDU)
- 1954–1969 Eugen Gerstenmaier (CDU)
- 1969–1972 Kai-Uwe von Hassel (CDU)
- 1972–1976 Annemarie Renger (SPD)
- 1976–1979 Karl Carstens (CDU)
- 1979–1983 Richard Stücklen (CSU)
- 1983–1984 Rainer Barzel (CDU)
- 1984–1988 Philipp Jenninger (CDU)
- 1988–1998 Rita Süssmuth (CDU)
- 1998–2005 Wolfgang Thierse (SPD)
- 2005–2017 Norbert Lammert (CDU)
- 2017-2021 Wolfgang Schäuble (CDU)
- siden 2021 Bärbel Bas (SPD)
Kilder
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
- Forbundsdagens websted Arkiveret 21. december 2019 hos Wayback Machine
 | Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |