Forsete
Emnet for Forsete er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed på det seneste. Med en lang historie og konstant relevans i samfundet er Forsete et emne, der har skabt debat og refleksion i forskellige sektorer. Fra dens indvirkning på dagligdagen til dens indflydelse på politik og kultur, har Forsete vist sig at være et mangefacetteret emne, der fortjener at blive udforsket i dybden. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Forsete, analysere dets oprindelse, udvikling og dets relevans i nutidens verden.
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård. Han omtales af Snorre i eddakvadet Grimnismal, der beskriver hans sal, Glitner, med tag af sølv og gyldne stolper, hvor han stifter fred og forlig. Forsete er guders og menneskers retfærdigste forligsdommer.
Den frisiske gud Fosite
Sandsynligvis var Forsete oprindeligt hverken Balders søn eller forligsdommer. Da Sankt Willibrord i 700-tallet kom til Frisland, hørte han om en hedensk afgud, Fosite, på en ø mellem frisernes og danernes land; et helligsted, hvor Willibrord gik i land og slagtede øens hellige kvæg. Vandet fra helligkilden brugte han til at døbe i. Sandsynligvis er denne frisiske Fosite bragt videre til Norge, måske af frisiske købmænd. Hvad hans frisiske navn viste til, og hvor udbredt dyrkelsen af ham var blandt friserne, ved man ikke; men nogen ringe gud har han ikke været, når han fik en plads i den norrøne gudekreds.
Adam af Bremen hævdede, at Helgoland var Fosites hellige ø, men han nævnes aldrig af Saxo.
Helligsted
På Onsøy (= Odins ø) - et af de meget få norske stednavne, der er tilknyttet Odin - udenfor Fredrikstad ligger Forsetes eneste kendte helligsted i Norden: Gården Forsetlund.
Se også
Referencer
- ^ http://heimskringla.nohttps://wikious.com/da/Grimnismal_(B.C.Sandvig) vers 15
- ^ Anders Bæksted: Guder og helte i Norden (s. 179), Politikens Forlag, 1965
- ^ Jacob Grimm: Teutonic mythology, bind 1 (s. 231)
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2018. Hentet 7. april 2018.