I dagens verden er Franz Lehár et emne, der har fået en hidtil uset relevans. Dens indvirkning strækker sig til alle områder af det daglige liv, fra politik til populærkultur, gennem teknologi og samfund. Med tidens gang er Franz Lehár blevet et fænomen, der ikke skelner mellem grænser eller barrierer, da dets indflydelse krydser alle typer kontekster og realiteter. I denne artikel vil vi gå i dybden med de mange facetter af Franz Lehár og analysere dets implikationer og konsekvenser på forskellige områder af dagligdagen.
Franz Lehár | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
30. april 1870 Komárom, Ungarn |
Død |
24. oktober 1948 (78 år) Bad Ischl, Østrig |
Gravsted | Bad Ischl Friedhof |
Nationalitet | Ungarsk |
Far | Franz Lehár senior |
Søskende | Anton Lehár |
Ægtefælle | Sophie Lehár |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Prags Musikkonservatorium (til 1888) |
Elev af | Antonín Bennewitz |
Beskæftigelse | Dirigent, operettecomponist, komponist, forfatter |
Fagområde | Teater, musik |
Elever | María Grever |
Kendte værker | Giuditta, Den glade enke, Smilets land, Zarewitsch, Greven af Luxemburg |
Genre | Opera, operette |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Ehrenring der Stadt Wien, Goethe-medaljen for kunst og videnskap (1940), Corvin krans |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franz Lehár (født 30. april 1870, død 24. oktober 1948) var en østrig-ungarsk komponist. Lehár var den førende operettekomponist i det 20. århundrede. Han var i stand til at skrive underholdningsmusik af en usædvanlig høj kvalitet. Samtidig havde han en særlig evne til at tale til menneskers hjerter med sin musik. Særligt afholdt blandt hans værker er valsen fra "Den glade enke" (1905), Vilja-sangen fra "Den glade enke" (1905) samt valsen "Guld og sølv" (1899). Lehár er mest kendt for sine operetter. Af samme grund blev han kaldt "operettekongen".
Wikimedia Commons har medier relateret til: |