I dag er Fredrik Pacius et emne, der skaber stor interesse og polemik i samfundet. Fra forskellige perspektiver kan der findes forskellige argumenter for og imod Fredrik Pacius, hvilket har ført til omfattende debat på forskellige områder. Hvad enten det er på et personligt, politisk, socialt eller økonomisk plan, har Fredrik Pacius formået at positionere sig selv som et relevant emne, der fortjener at blive analyseret i dybden. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Fredrik Pacius, fra dets oprindelse og udvikling til dets mulige implikationer i fremtiden.
Fredrik Pacius | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
19. marts 1809 Hamborg, Tyskland |
Død |
8. januar 1891 (81 år) Helsinki, Finland |
Gravsted | Hietaniemi kirkegård |
Barn | Maria Collan |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Gelehrtenschule des Johanneums |
Elev af | Louis Spohr, Moritz Hauptmann |
Beskæftigelse | Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist |
Arbejdsgiver | Helsinki Universitet |
Elever | Johan Lindberg |
Kendte værker | Suomi-Sång, Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt |
Genre | Opera |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882), 3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856), Ridder af Vasaordenen (1857) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.
Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.
Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.
Kantater, en- og flerstemmige sange.
Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.
|