Göbekli Tepe

I dag skal vi behandle et meget vigtigt emne, Göbekli Tepe, som er blevet relevant i forskellige aspekter af dagligdagen. Dette spørgsmål har vakt mange menneskers interesse og har skabt en intens debat i samfundet generelt. Göbekli Tepe er et emne, der har været genstand for undersøgelse, refleksion og analyse af eksperter inden for forskellige discipliner, som har dedikeret tid og kræfter til at forstå dets implikationer og konsekvenser. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Göbekli Tepe, undersøge dets indvirkning på forskellige områder og diskutere mulige løsninger eller tilgange til effektivt at løse dette problem.

UNESCO Verdensarvsområde
Göbekli Tepe
Ruinerne af Göbekli Tepe
Land Tyrkiet Tyrkiet
Type Kultur
Sted Örencik, Şanlıurfa , Tyrkiet
Kriterium (i), (ii), (iv)
Reference 1572
Region Europa
Indskrevet 2018
Oversigtskort
Göbekli Tepe ligger i Tyrkiet
Göbekli Tepe
Göbekli Tepe
Göbekli Tepe i Tyrkiet 37°13′23″N 38°55′21″Ø / 37.22306°N 38.92250°Ø / 37.22306; 38.92250Koordinater: 37°13′23″N 38°55′21″Ø / 37.22306°N 38.92250°Ø / 37.22306; 38.92250

Göbekli Tepe ("Topmave-bakken" ) er et arkæologisk område fra den yngre stenalder, beliggende på toppen af en bjergkam i det sydøstlige Anatolien, 15 km nordøst fra byen Şanlıurfa (tidligere Urfa/Edessa). Göbekli Tepe er den ældste, kendte, menneskeskabte, religiøse struktur. Helligdommen blev sandsynligvis anlagt af jæger-samlere i det 10. årtusinde f.Kr. (ca. 12.000 år siden) og har været under udgravning siden 1994 af tyske og tyrkiske arkæologer. Sammen med Nevalı Çori har lokaliteten revolutioneret forståelsen af den eurasiske yngre stenalder.

I 2018 blev stedet optaget på UNESCOs liste over verdensarven.

Opdagelse

Göbekli Tepe blev først opdaget i forbindelse med en undersøgelse ledet af universitetet i Istanbul og University of Chicago i 1964. Man fandt at bakketoppen ikke kunne være helt naturlig og mente, at der kunne være tale om et byzantinsk gravsted. Ved undersøgelsen bemærkede man et stort antal flintesten, samt kalkstensplader, som man formodede markerede den byzantinske grav. I 1994 besøgte arkæologen Klaus Schmidt fra det tyske arkæologiske institut i Istanbul stedet og fandt, at det måtte være meget ældre, formentlig fra yngre stenalder. Siden 1995 er udgravninger blevet ledet af dette institut og af Şanlıurfa-museet, under ledelse af Klaus Schmidt (Universität Heidelberg 1995–2000, Deutsches Archäologisches Institut in Istanbul 2001-til nu). Før den arkæologiske udgravning kom i gang, var området anvendt til landbrug. Generationer af lokale beboere har samlet stenene i bunker, og meget arkæologisk materiale er blevet ødelagt i tidens løb. Videnskabsfolk fra det tekniske universitet i Karlsruhe begyndte at dokumentere de arkæologiske efterladenskaber, og opdagede kort efter T-formede søjler, vendt mod sydøst. Nogle af disse søjler havde åbenbart undgået at ødelægges af områdets bønder, som sandsynligvis anså dem som almindelige marksten.

Komplekset

Udsigt over stedet og udgravningen.

Göbekli Tepe er den ældste kendte menneskegjorte religiøse struktur. Stedet omfatter 20 runde bygningsværker, nu beliggende under jordens overflade. Af disse er fire blevet udgravet. De runde bygningsværker har en diameter på fra 10 til 30 meter, og alle er dekoreret med massive, mest T-formede, kalkstenssøjler, som er det mest iøjnefaldende træk ved stedet. Kalkstenen blev brudt i underjordiske miner, lokaliseret omkring 100 meter fra bakketoppen under anvendelse af flintredskaber. Størstedelen af de flintredskaber, der er fundet på stedet, er fra Byblos og Nemrik. At mennesker i yngre stenalder har kunnet bryde, udhugge, transportere og rejse disse søjler med primitivt flinteværktøj, har forbavset den arkæologiske verden. Arbejdet må have krævet en meget stor arbejdsstyrke.

I centrum af hver cirkel finder man to søjler, sandsynligvis beregnet til at støtte et tag – og op til otte søjler er ligeligt fordelt omkring rummets vægge. Rummene mellem søjlerne er foret med rå sten, og der er stenbænke mellem hvert sæt søjler langs væggen.

Mange af søjlerne er dekorerede med udhuggede relieffer af dyr og abstrakte, gådefulde piktogrammer, der kan repræsentere almindelige hellige symboler, kendt fra yngre stenalders hulemalerier andre steder. Reliefferne afbilder løver, tyre, orner, ræve, gazeller, æsler, slanger og andre reptiler, insekter, edderkopper og fugle, især gribbe. Gribbe er et fremtrædende træk ved ikonografien i andre yngre stenalder-lokaliteter som Çatalhöyük og Jericho.

På det tidspunkt, hvor helligdommen blev opført, var det omgivende land meget frodigere og havde et langt rigere dyreliv end nu, hvor årtusinders bosættelser og kultivering har resulteret i et støvet og tørt landskab. Indtil udgravningerne begyndte, troede man ikke, at en så gammel kultur var i stand til at frembringe et sådant kompleks med så primitive redskaber, som man også ser det ved det nærliggende Karahan Tepe. De tykke bosættelseslag lader formode, at der har været aktivitet på lokaliteten i adskillige tusinde år, måske helt tilbage til ældre stenalder. Knogler, der har været kogt med henblik på spisning, stammer hovedsageligt fra gazeller. Sandsynligvis har dette samfund ikke holdt husdyr endnu.

De ældste lag – lag III – består af de nævnte runde strukturer. Lag II, dateret til 7500–6000 f.Kr., har afsløret adskillige tilstødende rektangulære rum med gulve af poleret kalksten og rester af terrazzogulve. Det nyeste lag er afsat på grund af senere landbrugsaktivitet.

Datering

De ældste bosættelser er blevet dateret til ca. 9000 f.Kr. Der er efterladenskaber af mindre huse fra den senere neolitiske periode og nogle få epipalæolitiske fund. Forfædrekulten går mindst 11.000 år tilbage i tid, ud fra datering af kranier, fundet i det, der må være verdens ældste tempel.

Der er lavet et antal kulstof 14-dateringer (præsenteret med en standardafvigelse fejl og kalibreringer til f.Kr.):

Lab-nummer Dato før nu kal f.Kr. Sammenhæng
Ua-19561 8430 ± 80 7560–7370 enclosure C
Ua-19562 8960 ± 85 8280–7970 enclosure B
Hd-20025 9452 ± 73 9110–8620 Layer III
Hd-20036 9559 ± 53 9130–8800 Layer III

Se også

  • Tell Aswad – et ca. 9000 f.Kr. gammlet sted i Syrien.

Noter

  1. ^ reference of entry added to Forvo website by User:kubra on 2010-01-13
  2. ^ "History in the Remaking". Newsweek. 18. februar 2010.
  3. ^ "GHF – Gobekli Tepe, Turkey – Overview", globalheritagefund.org: GHF3.
  4. ^ a b "The World's First Temple". Archaeology magazine. Nov/Dec 2008. s. 23. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  5. ^ "Göbekli Tepe". Arkiveret fra originalen 16. december 2020. Hentet 29. april 2021.
  6. ^ Mann, June 2011, p. 39
  7. ^ Centre, UNESCO World Heritage. "Göbekli Tepe". whc.unesco.org (engelsk). Hentet 2018-07-01.
  8. ^ "Deutsches Archäologisches Institut". Arkiveret fra originalen 19. februar 2012. Hentet 27. marts 2012.
  9. ^ a b Curry, Andrew (november 2008). "Göbekli Tepe: The World's First Temple?". Smithsonian Institution. Hentet 2009-03-14.
  10. ^ Schmidt 2000b, pp. 52–53
  11. ^ Mithen 2004, p. 66
  12. ^ Mithen 2004, p. 65
  13. ^ The Forgotten Stones of Karahan Tepe, Turkey | Ancient Origins
  14. ^ a b Skulls from 11,500-year ancestor cult found in oldest temple in the world - Archaeology - Haaretz.com

Litteratur

  • Badisches Landesmuseum Karlsruhe (ed.): Vor 12.000 Jahren in Anatolien. Die ältesten Monumente der Menschheit. Begleitbuch zur Ausstellung im Badischen Landesmuseum vom 20. Januar bis zum 17. Juni 2007. Theiss, Stuttgart 2007, ISBN 978-3-8062-2072-8
  • E.B. Banning: So Fair a House: Göbekli Tepe and the Identification of Temples in the Pre-Pottery Neolithic of the Near East, Current Anthropology, 52.5 (October 2011), 619 ff.
  • Andrew Curry: Seeking the Roots of Ritual, Science 319 (18. januar 2008), s. 278–80: http://80.251.40.59/veterinary.ankara.edu.tr/fidanci/Yasam/Gelecege_Miras/Gobekli-Tepe.pdf Arkiveret 15. april 2012 hos Wayback Machine
  • Andrew Curry: Göbekli Tepe: The World’s First Temple? Smithsonian Magazine (november 2008): http://www.smithsonianmag.com/history-archaeology/gobekli-tepe.html
  • DVD-ROM: MediaCultura (Hrsg.): Vor 12.000 Jahren in Anatolien. Die ältesten Monumente der Menschheit. Theiss, Stuttgart 2007, ISBN 978-3-8062-2090-2
  • David Lewis-Williams and David Pearce: An Accidental revolution? Early Neolithic religion and economic change, Minerva, 17 #4 (juli/august 2006), 29–31.
  • Klaus-Dieter Linsmeier og Klaus Schmidt: Ein anatolisches Stonehenge i Moderne Archäologie. Spektrum-der-Wissenschaft-Verlag, Heidelberg 2003, 10–15, ISBN 3-936278-35-0.
  • Charles C. Mann, The Birth of Religion: The World's First Temple, National Geographic bind 219 No. 6 (June 2011), pp. 34–59: http://ngm.nationalgeographic.com/2011/06/gobekli-tepe/mann-text Arkiveret 18. marts 2012 hos Wayback Machine
  • Steven Mithen, After the Ice:A global human history, 20,000-5000 BC. Harvard University Press, Cambridge MA, 2004, ISBN 0-674-01570-3. Pp. 65–69, 89–90.
  • J. Peters & K. Schmidt: Animals in the symbolic world of Pre-Pottery Neolithic Göbekli Tepe, south-eastern Turkey: a preliminary assessment. Anthropozoologica 39.1 (2004), 179–218: http://www.mnhn.fr/museum/front/medias/publication/10613_Peters.pdf.
  • K. Pustovoytov: Weathering rinds at exposed surfaces of limestone at Göbekli Tepe i Neo-lithics. Ex Oriente, Berlin 2000, 24–26 (14C-Dates)
  • Sandra Scham: The World's First Temple, Archaeology 61.6 (november/december 2008): http://www.archaeology.org/0811/abstracts/turkey.html
  • K. Schmidt: Frühneolithische Tempel. Ein Forschungsbericht zum präkeramischen Neolithikum Obermesopotamiens. In: Mitteilungen der deutschen Orient-Gesellschaft 130, Berlin 1998, 17–49, ISSN 0342-118X
  • K. Schmidt: Zuerst kam der Tempel, dann die Stadt. Vorläufiger Bericht zu den Grabungen am Göbekli Tepe und am Gürcütepe 1995–1999. Istanbuler Mitteilungen 50 (2000): 5–41.
  • K. Schmidt: 2000a = Göbekli Tepe and the rock art of the Near East, TÜBA-AR 3 (2000): 1–14.
  • K. Schmidt: 2000b = Göbekli Tepe, Southeastern Turkey. A preliminary Report on the 1995–1999 Excavations. I Palèorient CNRS Ed., Paris 2000: 26.1, 45–54, ISSN 0513-9345 Parameter fejl i {{ISSN}}: Invalid ISSN.: http://www.persee.fr/web/revues/home/prescript/article/paleo_0153-9345_2000_num_26_1_4697
  • K. Schmidt: Sie bauten die ersten Tempel. Das rätselhafte Heiligtum der Steinzeitjäger. Verlag C.H. Beck, München 2006, ISBN 3-406-53500-3.
  • K. Schmidt: Göbekli Tepe—the Stone Age Sanctuaries: New results of ongoing excavations with a special focus on sculptures and high reliefs, Documenta Praehistorica XXXVII (2010), 239–256: http://arheologija.ff.uni-lj.si/documenta/authors37/37_21.pdf Arkiveret 31. januar 2012 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Artikler


Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot