Gidsel
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Gidsel på nutidens samfund. Siden dets fremkomst har Gidsel fanget akademikeres, eksperters og den brede offentlighed opmærksomhed og skabt debatter og overvejelser om dets relevans på forskellige områder. Gennem historien har Gidsel spillet en afgørende rolle i at forme forskellige aspekter af hverdagen, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. I denne forstand er det væsentligt at undersøge i dybden den rolle, som Gidsel har spillet og fortsætter med at spille i samfundet, samt dens mulige implikationer for fremtiden. Gennem omfattende analyse vil vi søge at bedre forstå rækkevidden og indflydelsen af Gidsel i den moderne verden, såvel som de potentielle udsigter og udfordringer, det udgør for fremtiden.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juli 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål. Når gidseltagning udføres af kriminelle gidseltagere for at afpresse penge, kaldes det kidnapning. En person, der tager et gidsel, kaldes en gidseltager.
I antikken og middelalderen var det almindeligt, at stormagter udvekslede gidsler ved aftaler for at sikre, at aftalerne blev holdt. Det ses i nordisk mytologi, hvor aserne og vanerne efter en fredsslutning udvekslede gidsler for at sikre freden. Således kom Freja, Frej og Njord til at leve blandt aserne.
Geneve-konventionen fra 1949 forbyder gidseltagning.
Se også
Referencer
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/gidsel
- ^ https://denstoredanske.lex.dk/kidnapning
- ^ https://dsn.dk/noid/?noid=258664 Arkiveret 23. juli 2020 hos Wayback Machine Nyt ord noteret i 1975