Gjallerbroen

I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Gjallerbroen, som er af største betydning i den aktuelle kontekst. Gjallerbroen har været genstand for debat og analyse på forskellige områder, og dets relevans er ubestridelig i dagens samfund. Fra forskellige perspektiver og tilgange har Gjallerbroen skabt interesse og refleksion, som inviterer os til at uddybe sin undersøgelse og forståelse. I denne retning vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Gjallerbroen med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.

Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i Draumkvedets version.

Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir. Den omtales også i middelalderballaden Draumkvedet (= Drømmekvadet), der var særlig udbredt i Telemark.

Gjallerbroen i sagaen

Broen beskrives som brolagt med lysende guld. Den fører over floden Gjall, Gjoll eller Gjøll, der løber fra Hvergelmer i bjergene i Niflheim (= Tågehjemmet) og omkredser Helheim. Gjallerbroen krydses af alle, som er på vej til underverdenen i Niflhel og dødsriget Hel. Broen vogtes af pigen Modgunn, som tjener dødsgudinden Hel.

Gjallerbroen i Draumkvedet

Draumkvedet er bygget op som en ballade, dog med skiftende omkvæd og melodi. Jørgen Moe og Magnus Brostrup Landstad indsamlede de første tekster i 1840'erne. Digtet handler om Olav Åsteson (eller Åkneson), som en juleaften faldt i søvn og ikke vågnede før "trettendedag jul". Da red han straks til kirke, hvor han satte sig i døren og fortalte om sine mange drømme - om at krydse "håge Gjallarbrui" (= den høje Gjallerbro) med sylhvasse pigge og farlige dyr som vogtere; men også om et glimt af Paradis, "det lyser ivi vene lond" (= det lyser over det smukke land), før "Guds mor" bød ham at fortsætte til Brokksvalinn, for "der sko domen stande" (= der skulle dommen stå). Digtet er tydeligt blevet til i katolsk tid, og flere end 100 varianter er kendt; de aller fleste dog som brudstykker. I dag kender de fleste Draumkvedet fra Moltke Moes rekonstruktion. "Gjallerbroen" er omdøbt til "Gjeddarbroi" i vers 7 i denne version:

Aa Gjeddarbroi den æ vond
aa inkje go aa gange.
Bikkjune bite aa Ormane sting,
aa Stutæne stænd aa stangar.

(= Og Gjallerbroen den er slem og ikke god at gå. Køterne bider og ormene stikker, og studene står og stanger.)

I vers 12 i denne variant kaldes broen "Gjæddarbro'e":

Kjæm eg me aat Gjæddarbro'e
hængje saa høgt i Vinde
va fast me Krokar slægje'
aa Nagle me korjom Tinde.

(= Kommer jeg mig til Gjallerbroen, hænger så højt i vinde, var fast med kroge slået, og nagle ved hver en tinde.)

Noter

Eksterne links