Gnosticisme

I dagens verden er Gnosticisme blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller akademisk plan, har Gnosticisme fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Det er et fænomen, der har skabt debat, refleksion og analyse i flere discipliner, hvilket har vækket både entusiasme og bekymring. For at kaste lys over Gnosticisme og dets indflydelse på vores daglige liv, vil vi i denne artikel udforske dets forskellige facetter, undersøge dets oprindelse og udvikling og analysere de mulige implikationer, det har for fremtiden.

Gnostisk indskrift på en Abraxassten.

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Betegnelsen kommer af gnosis (gr. γνώσις gnṓsis ord for "erkendelse") der refererer til gnosticismens fokus på erhvervelsen af en mystisk erkendelse eller indsigt som det centrale mål i tilværelsen. Gnosticismen indebærer typisk en forestilling om en mytologisk kamp mellem lys og mørke, sjæl og legeme; idet legemet sættes i forbindelse med den ringeagtede materielle verden, der oftest anses for underlagt en malevolent guddom – en såkaldt demiurg – medens sjælen tænkes at have sit ophav i en højere åndelig verden, hvor Gud regerer sammen med æoner – oplyste guddommelige væsener.

Gnosticismen opstod i førkristen tid, men vandt stor udbredelse i de første århundreder e.Kr. med betydelige ligheder mellem gnosticismen og den allertidligste kristendom. Særligt Johannes' skrifter viser mange gnosticerende træk i ordvalg og tematik. Dertil kommer, at vi senest i det 2. århundrede e.Kr. har positive vidnesbyrd om gnostiske kristendomsformer, der var i opposition til de strømninger, der skulle blive til den traditionelle kristendom. Man kan argumentere for, at f.eks. Thomasevangeliet og Markion er tidlige udtryk for en sådan kristen-gnostisk strømning, og i Nag Hammadi-teksterne fra ca. år 400 finder vi et tydeligt udtryk for en gnostisk kristendom. Endnu i det 2. århundredes gnosticisme findes adskillige præ-kristne træk.

Se også

Eksterne henvisninger