Gobelin

I dagens verden spiller Gobelin en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Hvad enten det er i den personlige, sociale eller arbejdsmæssige sfære, er Gobelin blevet et relevant emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. Efterhånden som samfundet udvikler sig, er Gobelin placeret som et nøgleelement, der påvirker vores beslutninger, meninger og livsstil. Derfor er det essentielt at dykke dybere ned i de forskellige aspekter, som Gobelin dækker, og forstå dens indvirkning og omfang i dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske vigtigheden af ​​Gobelin, og hvordan det er blevet et emne af interesse for så mange mennesker i dag.

Fransk gobelin på Rosenholm Slot, udført ca. 1700.

Gobelin er et vævet billedtæppe. Betegnelsen "gobelin" bruges i dag om alle vævede tapeter, men navnet er egentlig knyttet til kvarteret les Gobelins i Paris. I 1607 oprettede Henrik IV et væveri der, og det blev opkaldt efter kvarteret. I 1667 blev det indlemmet i "Manufacture royale des Meubles de la Couronne". Tekstilerne herfra kaldtes "gobeliner", men navnet blev også anvendt om "billedvævede tapeter" fra Italien, Flandern, Danmark etc.

De ældste billedvævninger er fra egyptiske kongegrave fra ca. år 1500 f. Kr. Via kopterne, der vævede med enkelttråde af skiftende farver, blev teknikken spredt i det østromerske kejserrige. I romansk tid blev de meget anvendt i kirkerne, men der er ikke er bevaret nogen i Danmark. (Bayeux-tapetet er broderet og ikke en gobelin; den viser Vilhelm Erobrerens indtagelse af England i 1066).

Da vævningen er en meget langsommelig proces, var gobeliner meget kostbare. Derfor blev der i 1700-tallet anvendt malede efterligninger, de såkaldte safttapeter.

Danske samlinger

Betydelige gobelinsamlinger i Danmark:

Andre gobeliner