Hardangerfele
I denne artikel vil spørgsmålet om Hardangerfele blive behandlet, som er af største betydning på forskellige områder af samfundet. Hardangerfele har været genstand for undersøgelse og interesse i mange år, og dets relevans er fortsat gældende i dag. Gennem historien har Hardangerfele spillet en afgørende rolle i menneskers liv, hvad enten det er på et personligt, professionelt eller akademisk plan. Gennem denne artikel sigter vi mod at uddybe viden og forståelse af Hardangerfele, udforske dens forskellige facetter og mulige implikationer i det moderne samfund. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at belyse vigtige aspekter relateret til Hardangerfele, med henblik på at give en samlet og berigende vision for læseren.
En hardangerfele er et norsk folkemusik-instrument – en variant af violinen.
Ud over de fire strenge, som en almindelig violin har, har den 4–5 underliggende resonansstrenge. Stolen er fladere end på en almindelig violin.
Den ældste, bevarede hardangerfele er lavet i 1651 af Ole Jonsen Jaastad (1621–1694) i Ullensvang.
Isak Nilssen Botnen (1669–1759) regnes som konstruktør af den moderne hardangerfele. Han var født på gården Skaar i Hardanger. Han lavede feler med et varierende antal understrenge, oftest to, men også op til seks. Der findes stadig ca. 15 hardangerfeler, han har bygget.
Hans søn Trond Isaksen Botnen (Flatabø) lavede omkring 1000 hardangerfeler. 30–40 af dem er bevaret.
Litteratur
- «Felebok for salongbordet, Ei fele er ei fele. Å nei då. Ei fele kan hete Sigrid, Liv eller Brita, Fjellmøy eller Veslemøy, Myllarfela eller Pantefela.» (betalingsmur) Olav Norheim, i Dag og Tid 2018-12-14 S. 28
 | Spire Denne artikel om et musikinstrument er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |