Heinrich Buntzen

Nu om dage er Heinrich Buntzen et emne, der har fået stor aktualitet i nutidens samfund. Dens påvirkning overskrider grænser og dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Derfor er det nødvendigt at analysere i detaljer de forskellige vinkler og perspektiver, som Heinrich Buntzen tilbyder, da dens indflydelse er til at tage og føle på på forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi dykke ned i verden af ​​Heinrich Buntzen for bedre at forstå dens betydning, og hvordan den påvirker mennesker i deres daglige liv. Denne analyse vil give os mulighed for at få en bredere og mere komplet vision af Heinrich Buntzen og dens indflydelse på verden i dag.

Heinrich Buntzen
Heinrich Buntzen 1866
Personlig information
Født 29. september 1803 Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 12. januar 1892 (88 år) Rediger på Wikidata
Ordrup, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af J.P. Møller, J.L. Lund Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København, Tyskland, Dordrecht (1880) Rediger på Wikidata
Elever Julius Hellesen, Louise af Hessen, Augusta Paulli, Niels Christian Kierkegaard, Bertha Wegmann Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Heinrich Buntzen (født 29. september 1803 i Kiel, død 12. januar 1892 i Ordrup) var en dansk maler.

Han var søn af marskandiser Johan Ditlev Buntzen og Margrethe født Sievertsen. Efter at have lært malerhåndværket i Kiel og allerede øvet sig i kunstnerisk retning, dels under vejledning af malerebrødrene Bünsow, dels ved selvstudier efter Anthonie Waterloos raderinger, kom han i 1821 til København, hvor han besøgte Kunstakademiet og flere gange vandt pengepræmie som landskabsmaler. I 1838 fik han rejseunderstøttelse af Fonden ad usus publicos i to år og derpå 1840 atter i to år af Kunstakademiet. Efter hjemkomsten (1842) blev han agreèret i 1845 og i 1850 medlem af Akademiet for Landskab, Motivet fra Hellebæk. Allerede i 1831 havde Den Kongelige Malerisamling købt Skovparti i Charlottenlund, Aftenbelysning, i 1835 købtes Parti ved Taarbæk (nu i Århus), i 1839 Ege- og Bøgekrat ved Dyrehaven. I Thorvaldsens Museum findes bl.a. Landskab med optrækkende Uvejr (1845). Hans billeder, hvori et alvorligt naturstudium tidlig gjorde sig gældende, udmærke sig ved en sikker tegning og en frisk og levende, undertiden dog noget hård farve. 28. juni 1833 ægtede han Caroline Birgitte Hansen (26. december 1805 – 4. februar 1882), datter af blokmager Nicolai Hansen og Frederikke Christine Hess, og han har i mange år haft sin lille landlige bolig i udkanten af Charlottenlund, selv medens han til stadighed informerede i København.

Han fik 1863 titel af professor og blev 1877 Ridder af Dannebrog.

Han er begravet på Gentofte Kirkegård.

Heinrich Buntzen, Et skovparti i Charlottenlund. Aften eller Skovparti i Charlottenlund, Aftenbelysning, Statens Museum for Kunst.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Philip Weilbach i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 3. bind, side 256, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af ] i stedet for DBL-skabelonen.

Eksterne henvisninger