Helios

I dag er Helios et emne, der vækker interesse hos folk i alle aldre og baggrunde. Fra dets indflydelse på samfundet til dets implikationer på dagligdagen har Helios skabt diskussioner og debatter rundt om i verden. Dens relevans er ubestridelig, og dens indflydelse strækker sig til forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Helios og analysere dets betydning og indflydelse på livet i dag. Gennem detaljeret analyse vil vi søge at kaste lys over dette komplekse og multidimensionelle emne, hvilket giver læseren et bredt og komplet overblik over Helios og dets indflydelse på vores samfund.

Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.

Han er søn af titanerne Hyperion og Thea og broder til Selene (Månen) og Eos (Morgenrøden). Han kører hen over himlen i en vogn, der bliver trukket af fire heste. Om natten sejler han nord om jorden ad verdensfloden Okeanos.

Navnet på grundstoffet helium samt ordet heliocentrisk er afledt af solens græske navn. Kolossen på Rhodos forestillede Helios. Carl Nielsen har skrevet Heliosouverturen inspireret af den græske sol.

Se også

• Sol Invictus
• De græske guders familietræ

Kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Helios

• Helios i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)

v d r Græsk religion og mytologi Græske guder De tolv olympiske guder Afrodite Apollon Ares Artemis Athene Demeter Hefaistos Hera Hermes Hestia Poseidon Zeus andre større græske guder Asklepios Dionysos Eos Eros Gaia Hades Hebe Hekate Helios Herakles Pan Persefone Selene Uranus mindre guder og personificeringer Boreas Chronos Eileithyia Eris Faeton Forkys Hemera Hesperos Hybris Hypnos Iris Morfeus Nemesis Nereus Nike Nyx Psyke Thanatos Thetis Triton Zefyr Héros-fortællinger Herakles og hans tolv arbejder Achilleus og den trojanske krig Odysseus og Odysseen Jason og argonauterne Perseus og Medusa Ødipus og de syv mod Theben Theseus og Minotauren Triptolemos Bellerofon og Kimæren Figurer og sagnhelte Adonis Achilleus Aiakos Aias Aigina Andromache Bellerofon Chiron Dafnis Daidalos Deifobos Diomedes Euforbos Europa Filoktetes Hektor Helene Herakles Herostratos Ikaros Jason Kassandra Kirke Medusa Minotauros Neoptolemos Nessos Odysseus Orfeus Orion Paris Pandora Patroklos Peleus Perseus Polyfemos Theseus Ødipus Andre væsner Amazoner Anemoi Charybdis Chimaira Dryader Erinyer Gorgon Harpyer De hundredearmede Hydra Kentaurer Kerberos Kronider Ktoniske guder Kykloper Meliader Mænader Najader Nereider Nymfer Okeanider Pegasus Python Satyrer Sirener Skylla Sylfider Tyfon Titaner De oprindelige tolv Foibe Hyperion Iapetos Koios Krios Kronos Mnemosyne Okeanos Rheia Tethys Theia Themis Andre titaner Asteria Atlas Leto Menoitios Metis Prometheus De ni Muser Erato Euterpe Kalliope Klio Melpomene Polyhymnia Terpsichore Thalia Urania Sagnkonger Agamemnon Eurystheus Kreon Krøsus Laios Lykomedes Menelaos Midas Minos Priamos Rhadamantys Sisyfos Tantalos Steder og seværdigheder Delfi Elysion Erebos Dødsriget Hades Hyperborea Ida Olympen Styx Tartaros Thule Ilion Genstande Den trojanske hest Det Gyldne Skind Merkurstav Pandoras æske Trefork Ægide Æskulapstav Græsk litteratur og andre kilder Argonautika De eleusinske mysterier Den episke cyklus De homeriske hymner Iliaden Odysseen Orestien Oxyrhynchos papyri Theogonien Værker og dage Æneiden Se også De græske guders stamtræ, Græske gudenavne vs. romerske

Spire Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Autoritetsdata WorldCat VIAF: 425169757863808010002 LCCN: no2018059404 GND: 119022230 SUDOC: 034158669 BNF: cb124944707 (data)