Henrik Stampe (1794-1876)

Nu om dage er Henrik Stampe (1794-1876) et emne, der har fået stor relevans i nutidens samfund. I en stadig mere globaliseret og forbundet verden er Henrik Stampe (1794-1876) blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. Fra fagfolk og akademikere til den brede offentlighed har interessen for Henrik Stampe (1794-1876) været stigende, og dens betydning har været afspejlet på forskellige områder af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, i den sociale, teknologiske eller kulturelle sfære, har Henrik Stampe (1794-1876) markant påvirket, hvordan vi forholder os til og forstår verden omkring os. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af ​​Henrik Stampe (1794-1876) og dens indflydelse på nutidens samfund.

Henrik Stampe
Personlig information
Født 30. december 1794 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 11. juni 1876 (81 år) Rediger på Wikidata
Nysø, Danmark Rediger på Wikidata
Far Holger Stampe Rediger på Wikidata
Mor Kirsten Kaas Rediger på Wikidata
Ægtefælle Christine Stampe Rediger på Wikidata
Børn Henrik Stampe,
Holger Stampe-Charisius,
Jeanina Stampe Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henrik (også Hendrik) lensbaron Stampe (født 30. december 1794 i København, død 11. juni 1876Nysø) var en dansk lensbesidder og mæcen, gift med Christine Stampe og far til Henrik Stampe og Holger Stampe-Charisius.

Godsejeren

Han var søn af lensbaron Holger Stampe og Kirsten Kaas. 12. februar 1820 ægtede han i Napoli Christine Marguérite Salome Dalgas (1797-1868), og ved faderens død i 1827 tiltrådte han besiddelsen af baroniet Stampenborg. Henrik Stampe fortsatte skovenes indfredning, og de blev forsynet med veje. Han anlagde en dyrehave på 100 tønder land, hoveriet blev ophævet, og nye skoler oprettedes på baroniet. Han og hans hustru skænkede større pengesummer til fædrelandet i krigens tid. Han anlagde med megen talent en frugttræskole og blomsterhave, hvortil de bedste og mest sjældne eksemplarer blev hentet fra udlandet. Selve slotshaven fik et nyt glashus til overvintring af sartere vækstarter og efterhånden prydedes haven yderligere med marmor og terracotta-postamenter.

Psykisk lidelse

Henrik Stampe var i perioder psykisk uligevægtig og havde desuden en excentrisk adfærd. Han var passioneret motionist, nøgenbader og vegetar og i det hele taget aparte i sin opførsel, også uden for sine sygdomsperioder. På grund af denne naturfilosofiske indstilling er Stampe blevet kaldt rousseauist. Han var også begejstret for musik og poesi og komponerede og skrev selv. I lange perioder var det hustruen, som bestyrede godset.

Mæcenen

Henrik og Christine Stampe var nogle af guldalderperiodens største mæcener, og hovedbygningen på Nysø blev prydet med en smuk samling af kunstværker. Til de faste besøgende, især om sommeren, hørte bl.a. H.C. Andersen, Carsten Hauch og hustruen Rinna. Også digteren Adam Oehlenschläger og kunsthistorikeren N.L. Høyen hørte til det livlige selskabsliv, som fandt sted enten på herregården Nysø eller i familiens skiftende domiciler i hovedstaden. Stampe-parret lærte N.F.S. Grundtvig at kende, da han en tid var prædikant i Præstø, og Christine Stampe søgte at gøre Grundtvig til åndelig vejleder for sin syge ægtefælle. I Henrik Stampes tid blev godset hædret ved et besøg af kong Christian 8. og dronning Caroline Amalie.

Et højdepunkt blev nået, da Bertel Thorvaldsen efter sin hjemkomst fra 1839 tog ophold på Nysø, hvor et atelier blev opført til hans brug. Ligesom Thorvaldsen var Henrik og Christine Stampe hele livet nært knyttet til Italien, hvor de havde lært hinanden at kende hos hendes broder Christian Dalgas, der var handelsmand i Livorno. De fik dog ikke kun gode minder med hjem fra Syden, for på et ophold i Livorno i 1829-30 døde to af deres små sønner. I 1841 fulgtes de med Thorvaldsen på rejse i Italien.

Henrik Stampe er gengivet af Thorvaldsen i relieffet Henrik Stampe og to sønner (Thorvaldsens Museum, inv. nr. A637), som billedhuggeren udførte på Nysø. Her ses Stampe nøgen efter en svømmetur i Præstø Fjord. Stampe er desuden gengivet i tegninger af Thorvaldsen og på fotografier af Jens Petersen og Peter Most (Det Kongelige Bibliotek).

Børn

  1. Henrik lensbaron Stampe (1821-1892)
  2. Holger Frederik lensbaron Stampe-Charisius (1822-1904)
  3. Kirsten Marie Elisabeth "Elise" baronesse Stampe (1824), stiftsdame i Vallø Stift
  4. Jean August Carl Louis Fritz Stampe (1826-1830)
  5. Christian Emil Stampe (1828-1830)
  6. Christian Herman Stampe (1831-), ejer af Aldershvile og kejserlig østrigsk dragonofficer 1854-64
  7. Jeanina baronesse Stampe (1833-1861), stiftsdame i Vallø Stift

Kilder

Eksterne henvisninger