I dag er Horik 2. et emne af stor relevans i vores samfund. Flere og flere mennesker er interesserede i at lære mere om Horik 2. og dets indflydelse på forskellige områder af livet. Fra dens betydning i historien til dens indflydelse på aktuelle tendenser, er Horik 2. blevet et emne for debat og refleksion. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Horik 2. og dens forbindelse med vores daglige liv, såvel som dens udvikling over tid. Gennem en dyb og berigende analyse vil vi opdage vigtigheden af Horik 2. og dens rolle i vores nuværende verden.
Horik 2. | |
---|---|
Horik 2. eller Erik 2. Barn (i en gengivelse fra 1670) | |
Konge af Danmark | |
Regerede | 854 – efter 864 |
Forgænger | Horik 1. |
Regent | Horik 2. Barn |
Efterfølger | Måske Sigfred & Halvdan |
Horik 2. Barn (også stavet Haarik, Hårik) også kaldet Horik den Yngre/Unge, Horik Barn og Erik Barn (død efter 864) var dansk konge 854 – efter 864. Han var slægtning til Horik 1., som han efterfulgte. (og formentlig en efterkommer af Godfred). Der kendes ikke meget til Horiks rige og kongemagt, da den primære kilde til hans liv – Ansgars Levned – sætter mere fokus på kristendommens udbredelse end på Horik selv.
Man ved at Horik 1. i 854 blev udfordret af sin nevø Guthorm. Han tog imod udfordringen, og snart havde de begge samlet store hære. De blev dog begge to dræbt i det efterfølgende slag, og mange andre af kongehuset medlemmer blev også dræbt. Tilbage var kun en dreng, som havde det samme navn som forgængeren Horik.
Efter Horik 1.s død rådede jarl Hovi af Sønderjylland Horik til at lukke kirken i Hedeby og smide præsten ud af landet. Horik afsatte dog Hovi kort tid efter, genopbyggede kirken og kaldte præsten tilbage.
Ansgar kom kort efter på besøg hos Horik, der gav ham lov til at ringe med klokke i kirken (dette havde ikke været tilladt i Horik 1.s tid), og han gav ham ydermere lov til at bygge en kirke i Ribe.
I 855 dukkede Rørik og Gudfred (nevø og søn af kongen Harald Klak) op ved grænsen, efter at have boet i Haralds grevskab Rüstningen i Friesland, og krævede begge en del af riget. (Som Horik 1.s to nevøer havde gjort få år tidligere) De blev afvist af Horik, men i 857 kom Rørik tilbage og tiltvang sig Ejdersted (eller som det beskrives i den frankiske annal: "Landet mellem havet og Ejderen"). Det lykkedes dog Horik at fordrive Rørik kort tid efter. Samme år fordriver han også jarl Howi og genåbner kirken i Hedeby, forærer kirken en klokke og giver endda i 860 tilladelse til at åbne en kirke i Ribe.
I kilderne hører man herefter ikke særligt meget til Horik 2., og sidste gang han nævnes er i 864 i forbindelse med et brev, hvor paven forsøger at overtale ham til omvendelse. Hans dødsår kendes ikke, men i 873 nævnes nye danske konger i kilderne.
Krønikeskriveren Saxo Grammaticus nævner Horik Barn i 9. bog, kapitel 6, han gør dog Erik Barn (el. Horik 2.) til søn af Regnar Lodbrogs søn Sigurd Orm-i-Øje og gør Erik (Horik 1.) til Harald Klaks bror og lader ham røve tronen fra Erik Barn (Horik 2.) Han gør desuden også Guthorm til Haralds søn, så noget tyder på, at han ikke har kendt andet end deres navne.
Foregående: | Kongerækken | Efterfølgende: |
Horik 1. (813 – 854) |
Bagsecg (død 871) eller Sigfred & Halvdan (Efter 864 – efter 873) |