I denne artikel vil vi udforske virkningen af Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune) på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune) genereret endeløse debatter og refleksioner på forskellige områder, fra politik til populærkultur. I denne forstand vil vi søge at forstå, hvordan Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune) har formet vores måde at tænke, handle og forholde os til verden omkring os. Igennem disse sider vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune), og afsløre dets relevans i det aktuelle felt og dets projektion ind i fremtiden. Denne artikel har til formål at give et omfattende overblik over emnet og give læseren de nødvendige værktøjer til at forstå og reflektere over Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune)s indflydelse i vores miljø.
Hover Kirke | |
---|---|
Hover kirke set fra øst | |
Generelt | |
Opført | 1100-tallet |
Geografi | |
Adresse | Hovervej 95, Hover, 6971 Spjald |
Sogn | Hover Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune) |
Pastorat | Torsted-Hover-Ølstrup Pastorat |
Provsti | Ringkøbing Provsti |
Stift | Ribe Stift |
Kommune | Ringkøbing-Skjern Kommune |
Kommune (1970) | Ringkøbing Kommune |
Eksterne henvisninger | |
thøkirkerne.dk | |
Oversigtskort | |
Hover Kirke ca. to kilometer vest for landsbyen Hover er en af de ældste stenkirker i Danmark og menes at være opført i 1100-tallet. Siden er kirkens form og udseende med få undtagelser uændret, og den står som et eksempel på gammel dansk arkitektur.
Hover kirke er et godt eksempel på en landsbykirke fra 1100-tallet. Den er bygget af tilhuggede granitkvadre i romansk stil. Skibet er rektangulært og koret næsten kvadratisk, og vinduerne er små og højtsiddende. I modsætning til de fleste andre danske kirker, har Hover kirke ikke et klokketårn, men en beskeden klokke, der hænger under et halvtag på østgavlen.
I 1771 blev kirkens vestgavl beskadiget af et uvejr. Den blev ommuret, og en svær stræbepille støtter muren. Våbenhuset blev bygget i 1500-tallet i sengotisk stil på sydsiden af kirken, hvor mændenes indgang var. (Kvindernes indgang var på nordsiden).
Under restaureringer i 1910 blev mørke og utydelige kalkmalerier fremdraget på den nordlige del af triumfmuren, der danner indgangen til koret fra skibet. Kalkmalerierne er dateret til 1500-tallet og forestiller Isaks ofring. De er muligvis efter et træsnit i Christian 3.s bibel.
Kirkens interiør er meget lig det, der findes i andre danske kirker. Den har en prædikestol, alter, døbefont, orgel og bænke, der i øjeblikket er olivengrønne.
Prædikestolen viser de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
Døbefonten er lige så gammel som kirken. Den har været fuldstændig dækket af maling, og efter den blev afsyret kan der stadig ses små stykker maling.
Orglet, der er købt af Tårs Kirke, er bygget af firmaet Th. Frobenius og Sønner i 1968 og har otte stemmer fordelt på ét manual og pedal.
I sognet er der to kirker (Hover Kirke og Torsted Kirke). Sognepræsten har ansvaret for dem begge.
Siden 1903 har syv præster haft deres tjeneste i Hover sogn.
Præstens navn | Tjenesteår |
---|---|
Chr. Pedersen | 1903-13 |
Carl Frederik Johannes Kaarsbo | 1913-19 |
Johannes Carøe | 1920-29 |
Herluf Jensen Aagaard | 1930-36 |
Knud Beck | 1936-59 |
Erling Stougaard Thomsen | 1959-92 |
Inge-Dorthe Kaasgaard | 1993- |
Den 24. januar 2006 offentliggjorde kulturminister Brian Mikkelsen den danske kulturkanon. Den indeholder hovedværker i den danske kulturarv og er udarbejdet af udvalg, der stod for hver deres kategori og bestod af hver fem medlemmer. I kategorien for arkitektur blev Hover kirke valgt sammen med Vor Frue Kirke (København), Sydney Opera House og Østbroen, Storebælt. Om Hover kirke står skrevet:
"Kirken er som bygningstype hjemmehørende i det danske kulturlandskab. Som et vartegn ligger kirken hævet over mark og eng og giver til stadighed landskabet perspektiv og karakter."