International Telecommunication Union

I dagens verden er International Telecommunication Union et problem, der har fået stor relevans i samfundet. I lang tid har International Telecommunication Union været genstand for debat og diskussion, da dens indvirkning dækker forskellige aspekter af dagligdagen. Hvad enten det er i den personlige, arbejdsmæssige, kulturelle eller sociale sfære, er International Telecommunication Union blevet et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Dens betydning ligger i dens indflydelse på vores beslutninger, den måde, vi opfatter verden omkring os på, og hvordan vi forholder os til andre. I denne artikel vil vi grundigt udforske begrebet International Telecommunication Union og dets indflydelse på vores daglige liv, for bedre at forstå dets betydning og være i stand til at analysere dets relevans i dag.

ITU medlemstater (august 2019).
ITUs fem administrative regioner.
ITU-R-regioner.      ITU-R Region 1      ITU-R Region 2      ITU-R Region 3

ITU eller International Telecommunication Union er et standardiseringsorgan, som omfatter:

  • ITU-R – Radiokommunikation
  • ITU-T – Telekommunikation
  • ITU-D – Strategier til udviklingslande

Nævn

Mens den befuldmægtigede nævn er Unionens vigtigste beslutningstagende organ, fungerer ITU-nævnet som Unionens styrende organ i intervallet mellem befuldmægtigede konferencer. Nævnet mødes hvert år. Nævnet er sammensat af 48 medlemmer og arbejder for at sikre, at Unionen fungerer gnidningsløst, samt at overveje brede telekommunikationspolitiske spørgsmål. Nævnets medlemmer er som følger:

Region A
(Amerika)
9 sæder
Region B
(Vesteuropa)
8 sæder
Region C
(Østeuropa og Nordlige Asien)
5 sæder
Region D
(Afrika)
13 sæder
Region E
(Asien og Australasien)
13 sæder
Argentina Argentina Frankrig Frankrig Aserbajdsjan Aserbajdsjan Algeriet Algeriet Australien Australien
Bahamas Bahamas Italien Italien Tjekkiet Tjekkiet Mauritius Mauritius Kina Kina
Brasilien Brasilien Tyskland Tyskland Polen Polen Egypten Egypten Indien Indien
Canada Canada Storbritannien Storbritannien Rumænien Rumænien Ghana Ghana Indonesien Indonesien
Cuba Cuba Sverige Sverige Bulgarien Bulgarien Tanzania Tanzania Bahrain Bahrain
El Salvador El Salvador Spanien Spanien Kenya Kenya Japan Japan
Mexico Mexico Schweiz Schweiz Marokko Marokko Kuwait Kuwait
United States United States Tyrkiet Tyrkiet Nigeria Nigeria Malaysia Malaysia
Paraguay Paraguay Rwanda Rwanda Filippinerne Filippinerne
Senegal Senegal Saudi-Arabien Saudi-Arabien
Sydafrika Sydafrika Sydkorea Sydkorea
Tunesien Tunesien Thailand Thailand
Uganda Uganda United Arab Emirates United Arab Emirates

Udgivne standarder

  • G.114 – Anbefaling til forsinkelse af talesignaler
  • G.711 – A-law og -law – Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni

Se også

Referencer

  1. ^ Manhire, Vanessa, red. (2018). "United Nations Handbook". United Nations Handbook:: An Annual Guide for Those Working within the United Nations (56th udgave). Wellington: Ministry of Foreign Affairs and Trade of New Zealand: 344-47. ISSN 0110-1951.
  2. ^ "ITU Council Overview". International Telecommunication Union. International Telecommunication Union. n.d. Hentet 1. august 2019.
  3. ^ "ITU Council Membership". International Telecommunication Union. International Telecommunication Union. n.d. Hentet 1. august 2019.

Eksterne henvisninger

PolitikSpire
Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.