Islands geografi

Denne artikel vil tage fat på emnet Islands geografi, som har vakt stor interesse i nutidens samfund. Virkningen af ​​Islands geografi er ubestridelig, og dens implikationer strækker sig til forskellige områder som politik, økonomi, kultur og folks daglige liv. Det er afgørende at forstå dette fænomen grundigt for at analysere dets indflydelse på vores nuværende virkelighed og forudse mulige fremtidige scenarier. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Islands geografi blive udforsket, fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, såvel som dets konsekvenser og udfordringer, det stiller samfundet.

Satellitfoto af Island.

Island er den anden største ø i Europa og den 18. største ø i verden.

Areal og grænser

Island har et areal på omtrent 103.000 km2. Hvor øen er bredest er den 500 km fra øst til vest. Dens nærmeste nabo er Grønland, som ligger 286 km væk. Hernæst kommer Færøerne (420 km), Skotland (795 km) og Norge (950 km).

Demografi

Lang størstedelen af befolkningen bor i hovedstaden Reykjavík i den sydøstlige ende af øen. Kópavogur og Hafnarfjörður ligger i samme region, Höfuðborgarsvæðið, som Reykjavík. På nordkysten findes øens fjerde største by, Akureyri. Næsten 80 % af øen af ubeboet.

Topografi

Islands terræn består af fjelde, højslette og frugtbart kystlavland. Lange, dybe fjorde og gletsjere er karakteristiske for det islandske landskab.

Vulkaner

På Europas anden største ø findes der en del vulkaner, hvoraf cirka 30 er navngivet, men man kender ikke det reelle antal. På Island finder man nogle af verdens mest aktive vulkaner.

Gletsjere

Den største gletsjer på øen er Vatnajökull, der dækker omkring 7764 km². Langjökull (868 km²), Hofsjökull (827 km²) og Mýrdalsjökull (542 km²) er de andre store gletsjere på Island.

Referencer

  1. ^ "Det yngste land i verden". dk.visiticeland.com. Hentet 7. august. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  2. ^ "Islands vulkaner". vulkaneksperten.dk. Hentet 7. august 2016.
  3. ^ Th. Thoroddsen: "Islands Jøkler i Fortid og Nutid" (Geografisk Tidsskrift, Bind 11 side 8; 1891)