Japansk filosofi

I denne artikel vil vi tage fat på spørgsmålet om Japansk filosofi, som er blevet aktuelt i nyere tid. Japansk filosofi er et emne, der har vakt interesse hos akademikere, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. I de senere år er der sket en stigning i antallet af publikationer, forskning og debatter omkring Japansk filosofi, hvilket har tilskyndet til yderligere undersøgelse og forståelse af det. Derfor er det essentielt at analysere og reflektere over Japansk filosofi, for at tilegne sig større viden og forståelse om dens indflydelse på forskellige områder. Derfor foreslår vi i denne artikel at give et bredt og detaljeret blik på Japansk filosofi, der adresserer dets forskellige dimensioner, implikationer og mulige fremtidige perspektiver.

Den japanske filosofi er delt i to spor, hvor den førmoderne Japanske filosofi er traditionel, mens moderne japanske filosofi også er påvirket af vestlig filosofi.

Japansk filosofi refererer således til de filosofiske ideer og traditioner, der er opstået i Japan gennem dets lange historie, men er ligesom andre aspekter af japansk kultur blevet påvirket af forskellige eksterne kilder, herunder kinesiske og indiske filosofiske traditioner, samtidig med at den har udviklet sine egne unikke karakteristika.

Før moderne tid

Den japanske filosofi opstod som et møde mellem den japanske Shinto lære og den kinesiske filosofi i form af konfucianisme samt den indiske filosofi i form af buddhisme.

Zenbuddhisme er en buddhistisk filosofi, der fik en stor betydning i Japan. Desuden kan nævnes Shinto, der er en egentlig japansk religion og filosofi. Kai Zen er en japansk livsfilosofi, der skal højne livskvaliteten. Desuden kan karate opfattes som en kropslig japansk filosofi, der har fået udbredelse som kampkunst i Vesten Bushido er en filosofi for den japanske kriger.

Moderne tid

Moderne japansk filosofi refererer til de filosofiske ideer og bevægelser, der er opstået i Japan i den moderne æra, hvilket nogenlunde svarer til perioden fra midten af ​​1800-tallet til i dag. Denne periode oplevede betydelige ændringer i Japan på grund af Meiji-restaureringen i 1868, som markerede afslutningen på feudalstyret og begyndelsen på modernisering og vestliggørelse. Som et resultat undergik japansk filosofi transformationer og engagerede sig i forskellige vestlige filosofiske ideer, mens den også genfortolkede traditionel japansk tankegang.

Nyere japansk filosofi er således påvirket af vestlig filosofi. I Meiji-perioden og derefter blev japanske tænkere udsat for vestlig filosofi og ideer gennem oversættelse og direkte interaktion med vestlige lærde. Dette førte til inkorporeringen af ​​vestlige filosofiske begreber .

Mens de engagerede sig i vestlig filosofi, forsøgte nogle japanske tænkere at bevare og genfortolke aspekter af traditionel japansk tankegang, især i forbindelse med identitet og kulturelle værdier. Som en modreaktion på vestliggørelse opstod japonismen som betonede den japanske kultur. Denne blev mødt af antijapanismen, som var en venstreorienteret filosofi, der kritiserede den japanske kultur for at være et produkt af imperialisme.

Den mest indflydelsesrige filosof i 1900-tallets Japan var Nishida Kitaro (1870-1945), der var grundlægger af Kyotoskolen. Den moderne japanske filosofi er blandt andet påvirket af fænomenologi, marxisme og analytisk filosofi. Vigtige navne er Yasou Yuasa, Shozo Omori, Wataru Hiromatsu og Takaaki Yoshimoto. Blandt nutidige filosoffer kan især nævnes Masahiro Morioka. Han regnes som en af de mest betydningsfulde japanske filosoffer i det 21. århundrede, og han beskæftiger sig mest med livsfilosofi og civilisationskritik. Der findes også flere nutidige kvindelige japanske filosoffer. Heriblandt den feministiske filosof Sakiko Kitagawa. Hun har blandt andet skrevet om kvindelig moralfilosofi.

Den japanske livsfilosofi wabi sabi har fået en stor indflydelse i Vesten de senere år. Den kan betragtes som en æstetisk indretningsfilosofi. Wabi-sabi-stilen forbindes gerne med den traditionelle Zen Buddhismes filosofi.

Kilder

  1. ^ Sten Ask: "Kai Zen: Kan denne gamle japanske tilgang ændre dit liv?" Arkiveret 14. oktober 2019 hos Wayback Machine. Nyhedscentrum, 19. maj 2018
  2. ^ Robin Rielly: Complete Shotokan Karate: History, Philosophy, and Practice. Tuttle, 1998
  3. ^ Paweł Adam Piepiora; Zbigniew Norbert Piepiora: "THE PHILOSOPHY OF KARATE IN TERMS OF THE DOJO-KUN AND THE NIJU-KUN ON THE EXAMPLE OF STYLE SHOTOKAN". The Central European Journal of Social Sciences and Humanities
  4. ^ https://udforsksindet.dk/7-lektioner-fra-bushido-krigerens-vej/
  5. ^ a b https://www.britannica.com/topic/Japanese-philosophy/The-early-modern-period
  6. ^ Franc Jacob: Japanism, pan-asianism and terrorism. Academic Press, 2014
  7. ^ Longhurst 2018
  8. ^ Japan-Bashing: Anti-Japanism since the 1980s (Routledge Contemporary Japan Series) 1st Edition ISBN 978-0415499347
  9. ^ Esben Andreasen: "Nishida Kitaro". Den Store Danske, Gyldendal
  10. ^ Masahiro Morioka: Confessions of a Frigid Man: A Philosopher's Journey into the Hidden Layers of Men's Sexuality. 2017. ISBN 978-1-5424-4717-1
  11. ^ HaidegaÌ„ : sonzai no nazo ni tsuite kangaeru. ToÌ"kyoÌ" : Nippon HoÌ"soÌ" ShuppankyoÌ"kai, 2002.
  12. ^ https://nirc.nanzan-u.ac.jp/nfile/2126.
  13. ^ Katrine Sonne: "Når uperfekt bliver perfekt". Berlingske, 19. maj 2016

Litteratur på engelsk

  • James W. Heisig, Thomas P. Kasulis, John C. Maraldo (eds.), Japanese Philosophy: A Sourcebook, Honolulu: University of Hawaiʻi Press, 2011.
  • David A. Dilworth & Valdo H. Viglielmo, with Agustin Jacinto Zavala (eds.), Sourcebook for Modern Japanese Philosophy: Selected Documents, Westport: Greenwood Press, 1998.
  • R. Tsunoda, W.T.de Bary, D. Keene (eds.), Sources of Japanese Traditions, New York: Columbia University Press, 1964, 2 vols.
  • H. Gene Blocker, Christopher L. Starling, Japanese Philosophy, Albany, N.Y.: State University of New York Press, 2001.
  • Narelle Morris (2010): Japan-Bashing: Anti-Japanism since the 1980s. Routledge
  • Hajime Nakamura, History of Japanese Thought: ]. Japanese Philosophy before Western Culture Entered Japan, London – New York: Kegan Paul, 1969.
  • Gino K. Piovesana, Contemporary Japanese Philosophical Thought, New York: St John's University Press, 1969

Litteratur på dansk

  • Barnes, Justyn (2019): “Ikigai”. Bazar
  • Jensen, Frederik (2013): “Wabi sabi - en rejse i det japanske køkken”. Fadl
  • Longhurst, Erin (2018): “Japonisme”. HarperCollins
  • Masuno, Shunmyo (2019): “Zen”. People’s Press