I dag er Jarmila Kratochvílová et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Med tiden har Jarmila Kratochvílová fået en væsentlig betydning på forskellige områder af samfundet, lige fra politik og økonomi til kultur og hverdagsliv. Dens indvirkning har kunnet mærkes både lokalt og internationalt, hvilket har genereret løbende debatter, kontroverser og undersøgelser. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Jarmila Kratochvílová og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Jarmila Kratochvílová vist sig at være et emne af stor relevans og lover at blive ved med at være genstand for diskussion og analyse i fremtiden.
Jarmila Kratochvílová | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
26. januar 1951 (73 år) Golčův Jeníkov, Tjekkiet |
Højde | 171 cm |
Vægt | 68 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Atletikudøver, mellemdistanceløber, sportsudøver, sprinter, træner |
Fagområde | Sport, atletik |
Deltog i | Sommer-OL 1980 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Fortjenestemedalje af Tjekkiet (2013), Det Tjekkiske Senats Erindringsmedalje (2012), Kamenná medaile Kraje Vysočina (2009) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jarmila Kratochvílová (født 26. januar 1951) er en tjekkisk atletikudøver. Hun vandt 400-meter-løb i verdensrekordtiden 47,99 s og 800-meter-løb i tiden 1 m. 54,68 s ved VM i atletik 1983. Tidligere i 1983 havde hun sat verdensrekorden i 800-meter-løb med 1 m 53,28 s. Den rekord består endnu og i 2016 den ældste bestående verdensrekord i atletik.
Spire Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |