Karthago

Spørgsmålet om Karthago er et yderst relevant problem i dag, da det berører en bred vifte af mennesker i forskellige sammenhænge. Gennem historien har Karthago været genstand for debat og kontrovers, og dens indvirkning strækker sig til flere områder af samfundet. Det er derfor, det er vigtigt at analysere de forskellige facetter af Karthago i detaljer, fra dets oprindelse til dens nuværende situation, for fuldt ud at forstå dets implikationer og finde mulige løsninger. I denne artikel vil vi behandle forskellige aspekter relateret til Karthago, hvilket giver et omfattende og udtømmende syn på dette emne, der er så relevant i dag.

Karthago
Øverst: Karthago Saint-Louis Katedral, Malik-ibn Anas Moské, Midten: Karthago Palads, Nederst: Antoninus Badeanstalter, Karthago Amfiteater (alle ting benævnt fra venstre mod højre)
Karthago ligger i Tunesien
Karthago
Shown within Tunesien
Location Tunesien Tunesien
Koordinater 36°51′10″N 10°19′24″Ø / 36.8528°N 10.3233°Ø / 36.8528; 10.3233Koordinater: 36°51′10″N 10°19′24″Ø / 36.8528°N 10.3233°Ø / 36.8528; 10.3233
Type Antik bystat


Karthago var en gammel by på den østlige side af søen Tunis i det nuværende Tunesien. Karthago var et af de vigtigste handelsknudepunkter i det antikke Middelhav og en af de mest velhavende byer i den antikke verden. Det var hovedstaden i civilisationen i det antikke Karthago og senere i det romerske Karthago.

Byen udviklede sig fra en fønikisk koloni til hovedstaden i et punisk imperium, som dominerede store dele af det sydvestlige Middelhav i løbet af det første årtusinde f.Kr. Den legendariske dronning Elissa, Alyssa eller Dido – oprindeligt fra Tyrus – anses for at være grundlæggeren af byen, selvom der er sat spørgsmålstegn ved hendes historicitet. I myten bad Dido om jord fra en lokal stamme, som fortalte hende, at hun kunne få lige så meget jord, som et okseskind kunne dække. Hun skar derpå okseskindet i strimler og dannede herudfra omkredsen af den nye by. I takt med at Karthago oplevede intern fremgang, begyndte bystaten at kolonisere andre landområder.

Den antikke by blev ødelagt i den næsten tre år lange belejring af Karthago af den romerske republik under den tredje puniske krig i 146 f.Kr. Den blev genudviklet og -opført et århundrede senere som det romerske Karthago, som blev den største by i Romerrigets Afrika-provins. Spørgsmålet om karthagisk fald og undergang er forblevet et emne for litterære, politiske, kunstneriske og filosofiske debatter i både antikke og moderne historier.

Senantikken og det middelalderlige Karthago fortsatte med at spille en vigtig kulturel og økonomisk rolle i den byzantinske periode. Byen blev plyndret og ødelagt af umayyadiske styrker efter slaget ved Karthago i 698 e.Kr. for at forhindre, at byen blev generobret af Det Byzantinske Rige. Den forblev besat under den muslimske periode og blev brugt som et fort af muslimerne indtil Hafsid-perioden, hvor den blev indtaget af korsfarerne, og dens indbyggere blev massakreret i forbindelse med det ottende korstog. Hafsiderne besluttede at ødelægge dens forsvarsværker, så byen ikke kunne bruges som en base af en fjendtlig magt igen. Den fortsatte også med at fungere som bispesæde.

Den regionale magt var skiftet til Kairouan og Medinaen i Tunis i middelalderen, indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor Karthago begyndte at udvikle sig til en kystnær forstad til Tunis – indlemmet som Karthago kommune 1919. Det arkæologiske område blev første gang undersøgt i 1830 af den danske konsul Christian Tuxen Falbe. Udgravninger blev udført i anden halvdel af det 19. århundrede af Charles Ernest Beulé og af Alfred Louis Delattre. Karthago National Museum blev grundlagt i 1875 af kardinal Charles Lavigerie. Udgravninger udført af franske arkæologer i 1920'erne tiltrak først en ekstraordinær mængde opmærksomhed på grund af de beviser, som de fremlagde for børneofring. Der har været betydelig uenighed blandt forskere om, hvorvidt børneofring blev praktiseret i det antikke Karthago. Friluftsmuseet Karthago Paleo-Christian Museum har udstillinger udgravet under UNESCO-regi fra 1975 til 1984. Stedet for ruinerne er på UNESCO's Verdensarvsliste.

Moderne rekonstruktion af det puniske Karthago. Den cirkulære havn ved fronten var den militære havn i Karthago, hvor alle Karthagos krigsskibe (Biremes) var forankret

Referencer

  1. ^ Hitchner, R.; R. Talbert; S. Gillies; J. Åhlfeldt; R. Warner; J. Becker; T. Elliott. "Places: 314921 (Carthago)". Pleiades. Hentet 7. april 2013.
  2. ^ Josephus, Against Apion (Book I, §18)
  3. ^ HAEGEMANS, Karen (2000-01-01). "Elissa, the First Queen of Carthage". Ancient Society. 30: 277-291. doi:10.2143/as.30.0.565564. ISSN 0066-1619.
  4. ^ a b Li, Hansong (2022). "Locating Mobile Sovereignty: Carthage in Natural Jurisprudence". History of Political Thought. 43 (2): 246-272. Hentet 13. august 2022.
  5. ^ Winterer, Caroline (2010). "Model Empire, Lost City: Ancient Carthage and the Science of Politics in Revolutionary America". The William and Mary Quarterly. 67 (1): 3-30. doi:10.5309/willmaryquar.67.1.3. JSTOR 10.5309/willmaryquar.67.1.3. Hentet 13. august 2022.
  6. ^ Bosworth, C. Edmund (2008). Historic Cities of the Islamic World. Brill Academic Press. s. 536. ISBN 978-9004153882.
  7. ^ Anna Leone (2007). Changing Townscapes in North Africa from Late Antiquity to the Arab Conquest. Edipuglia srl. Edipuglia srl. s. 179-186. ISBN 978-8872284988.
  8. ^ Thomas F. Madden, red. (2018). Crusades – Medieval Worlds in Conflict. Oxford University Press. s. 113, 184. ISBN 978-0198744320.
  9. ^ Skeletal Remains from Punic Carthage Do Not Support Systematic Sacrifice of Infants
  10. ^ Ancient Carthaginians really did sacrifice their children. Arkiveret 2020-12-14 hos Wayback Machine University of Oxford News
  11. ^ "Archaeological Site of Carthage". World Heritage Centre (engelsk). UNESCO. Arkiveret fra originalen 2005-11-28. Hentet 19. oktober 2021.

Litteratur

Primærkilder:

Sekundærerkilder