Kernereaktor

I denne artikel vil vi udforske Kernereaktor fra forskellige perspektiver og med en multidisciplinær tilgang. Kernereaktor er et emne, der har vakt interesse og debat gennem historien, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af samfundet. Vi vil analysere de forskellige facetter af Kernereaktor gennem undersøgelser og forskning, der har adresseret dets indvirkning på de kulturelle, sociale, økonomiske og politiske sfærer. Derudover vil vi undersøge, hvordan Kernereaktor har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsat er relevant i dag. Gennem denne udtømmende analyse håber vi at kaste lys over vigtigheden og kompleksiteten af ​​Kernereaktor, hvilket inviterer til kritisk og berigende refleksion over dette emne.

Kernen i "CROCUS", en mindre kernereaktor til forskning ved EPFL i Lausanne i Schweiz.

En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.

Fusionsreaktor

Uddybende Uddybende artikel: Fusionsreaktor

Ved temperaturer mere end ca. 1 million grader C kan man fusionere visse grundstofisotoper. En fusion man har prøvet er deuterium fusioneret med tritium. Indtil 2011 har man ikke haft kommercielt kørende fusionsreaktorer – kun forsøgs fusionsreaktorer.

Fissionsreaktor

Ved en neutroninduceret kædereaktion spaltes (fissioneres) atomkernerne i brændslet til mindre kerner under frigivelse af stor energi.

Kernebrændslet udgøres i mange reaktorer af stave af beriget uran, dvs. uran med en forhøjet andel af isotopen U-235. For at holde U-235-kædereaktionerne i gang kræves en neutron-moderator, dvs. et materiale, som kan nedbremse de hurtige neutroner, som frisættes ved kernespaltningerne, til langsomme neutroner, der kan inducere fission af nye U-235-kerner.

For at kunne styre kædereaktionshastigheden suppleres brændselsstavene med kontrolstave, som indeholder et neutronabsorberende materiale.

Fissionsreaktorer danner udgangspunkt for konventionel kernekraft. På verdensplan (2006) findes der 440 fungerende fissionskernereaktorer, og 27 er under opbygning.

Fissionsreaktortyper

Efter konstruktionsmåde skelner man mellem forskellige typer af kernereaktorer.

Animeret Diagram af Boiling Water Reactor

Letvandsreaktorer benytter sædvanligt vand som kølemiddel. I letvandsreaktorer af typen BWR (Boiling Water Reactor) fordampes vand ved kontakt med brændselsstavene og ledes derefter videre til en turbine. I letvandsreaktorer af typen PWR (Pressurized Water Reactor) er trykket så højt, at vandet ikke kommer i kog. Det afgiver i stedet sin energi i en varmeveksler, som udvikler damp, der driver en turbine i et selvstændigt kredsløb.

Tungtvandsreaktorer benytter ligeledes vand som kølemiddel. I tungt vand er de to hydrogenatomer i et sædvanligt vandmolekyle (H2O) erstattet af to deuteriumatomer (D2O). Fordelen herved er, at der ikke indfanges neutroner i tungt vand. Som konsekvens heraf kan man anvende naturligt uran som kernebrændsel.

Formeringsreaktorer producerer mere brændsel, end de forbruger. Typisk udnyttes indfangning af hurtige neutroner i U-238. Den neutronaktiverede U-239 henfalder via neptunium-isotopen Np-239 til plutonium-isotopen Pu-239. Sidstnævnte høstes og anvendes i en sekundær reaktor. Formeringsreaktorer kan ikke køles med vand, som nedbremser neutroner. I stedet benyttes typisk (flydende) natrium.

Se også

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.