Klokke-slægten
I dagens verden er Klokke-slægten et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. I årevis har Klokke-slægten fanget opmærksomheden hos eksperter og entusiaster fra forskellige felter, som har forsøgt at forstå og analysere dets implikationer i samfundet. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden har Klokke-slægten været genstand for debatter og refleksioner, der har beriget viden om dette fænomen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Klokke-slægten, dens udvikling over tid og dens betydning i den aktuelle kontekst. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi søge at afklare de forskellige aspekter, der gør Klokke-slægten til et emne værdigt at studere og diskutere.
| Klokkeslægten | |
|---|---|
 Liden klokke (Campanula rotundifolia). | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Campanulaceae (Klokkeblomst-familien) |
| Slægt | Campanula |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Klokke (Campanula) er en slægt med 473 arter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Det er stauder eller sjældnere: én- eller toårige planter, ofte med en bunddækkende eller pudeagtig vækstform. Frugterne er 3- eller 5-rummede kapsler. Blomsterne er samlet i klaser eller aks, og de er 5-tallige og regelmæssige. Kronbladene er som regel blå eller violette, og de er rør- eller klokkeformet sammenvoksede, mens spidserne dog er frie. Frugterne er kapsler med små huller, hvor de mange frø kan drysse ud.
Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende eller dyrket i Danmark.
| Beskrevne arter |
|
|
| Andre arter (udvalg) |
|
|
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
