I denne artikel vil emnet Kordegn blive behandlet fra forskellige perspektiver, og analysere dets betydning, virkning og relevans i dagens samfund. Forskellige aspekter relateret til Kordegn vil blive udforsket, såvel som dets implikationer på et socialt, kulturelt, økonomisk og politisk niveau. Igennem artiklen vil forskellige meninger og synspunkter blive præsenteret, med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om Kordegn. Derudover vil der blive undersøgt mulige løsninger og tiltag for at imødegå de udfordringer, som Kordegn udgør, for at fremme dialog og refleksion omkring dette emne.
Kordegn er en ansat ved kirken. Kordegnens funktion er civilregistrering og kirkebogsførelse, noget som i dag foregår elektronisk på computer (traditionel kirkebogsførelse bortfaldt i 2003). Derudover kan kordegnen varetage sognets regnskab og fungere som sekretær for menighedsrådet samt bemande sognets kirkekontor i åbningstiden. Kordegnen kan desuden deltage i gudstjenesten, hvor han eller hun oplæser indgangsbøn, udgangsbøn og ifører præsten messehagel. Der er kun ansat kordegn ved større kirker eller kontorfællesskaber. I mindre kirker varetages de kontormæssige funktioner af præsten og de kirkelige funktioner af kirketjeneren eller graveren, der begge er uddannet i varetagelse af de kirkelige funktioner.
Jobbet som kordegn kræver ingen forudgående uddannelse, dog skal kordegnen gennemgå et AMU-kursus indenfor 2 år efter ansættelsen. Indtil 2004 foregik kordegneuddannelsen i 5 moduler af en uges varighed med indlagt hjemmearbejde. Denne uddannelse strakte sig over et lille halvt års tid med tre uger i Løgumkloster og to uger i Slagelse (de fleste deltagere i den tidligere kordegneuddannelse havde inden da gennemført uddannelsen som kordegnevikar).
De fleste kordegne er organiseret i Danmarks Kordegneforening.