Krigen mod terrorisme

I denne artikel vil vi grundigt undersøge fænomenet Krigen mod terrorisme og dets implikationer i det moderne samfund. Fra dets oprindelse til dets virkning i dag, vil vi dykke ned i alle facetter af dette problem, analysere dets årsager, konsekvenser og mulige løsninger. I de følgende linjer vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Krigen mod terrorisme med det formål at give et komplet og objektivt overblik over dette problem. Denne artikel vil tjene som en informativ og tankevækkende guide for alle dem, der er interesseret i bedre at forstå Krigen mod terrorisme og dens indflydelse på vores miljø.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Amerikanske marineinfanterister i Afghanistan.

Krigen mod terrorisme, også kaldet kampen mod terror, er en global kampagne initieret af USA med det formål at neutralisere visse internationale grupper, de klassificerer som terrorister.[kilde mangler] Indsatsen er primært rettet mod radikale islamistiske grupper, specielt sådanne, som har tilknytning til Al-Qaeda, og mod lande som støtter eller huser terrorister. Krigen mod terrorisme blev sat i gang som følge af terrorangrebet den 11. september 2001.

Krigen mod terrorisme foregår i bl.a. Afghanistan, på Filippinerne, i Indonesien, Irak, Israel og Rusland.[kilde mangler]

USA udpegede i 2002 Iran, Nordkorea og Irak som lande, der tilsammen udgjorde ondskabens akse.[kilde mangler] Efter det amerikansk-ledede angreb på Irak er sidstnævnte blevet fjernet fra kategorien.[kilde mangler] Sammen med lande som Libyen, Syrien og til tider også lande som Cuba og Venezuela, omtales disse af USA som slyngelstater: Lande der støtter terrorisme.[kilde mangler] Det er bekræftet, at Nordkorea er i besiddelse af atomvåben

Kritik af krigen mod terror

Billedteksten til dette fotografi lyder: Præsident George W. Bush annoncerer sin 74.7 mia. $ store Krigstids Tillægsbudget Anmodning i Pentagon, mens forsvarsminister Donald Rumsfeld og vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz ser til. Præsidenten besøgte Pentagon for at mødes med de øverste militære ledere, og for at annoncere sin anmodning om tillægsbevillinger, som, når de er godkendt af kongressen vil betale de direkte omkostninger til Operation Iraqi Freedom og Den globale krig mod terror', 25. marts 2003

Amnesty og menneskerettighedsorganisationer kritiserer USA for angiveligt fortsat at holde fangerne på Guantanamo-basen under nedværdigende forhold. Amnesty kritiserede også USA for brug af, hvad Amnesty betegner som tortur samt bortførelse af statsborgere blandt andet fra Italien, for at afhøre dem i lande uden for Europa.[kilde mangler]

I USA mener et stigende antal politikere, at dele af krigen mod terror, som for eksempel loven Homeland Security Act undergraver amerikanske borgers grundlovsbestemte rettigheder og truer demokratiet.[kilde mangler]

Derfor har præsident Bush haft vanskeligheder med at skaffe det flertal han ønsker for at få denne delvist tidsbegrænsede lov fornyet[kilde mangler].

Se også

Referencer

  1. ^ a b Eric Schmitt; Thom Shanker (26. juli 2005). "U.S. Officials Retool Slogan for Terror War". New York Times. Hentet 8. januar 2015.
    Wojtek Mackiewicz Wolfe (1. januar 2008). Winning the War of Words: Selling the War on Terror from Afghanistan to Iraq. ABC-CLIO. s. 45. ISBN 978-0-313-34967-6. Hentet 10. januar 2015.
  2. ^ Politiken.dk 19. okt 2006: Nordkorea: Ny prøvesprængning vil være naturlig

Eksterne henvisninger

MilitærSpire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.