Kulturkanonen

Kulturkanonens navn vækker genklang i manges hoveder, hvad enten det er på grund af dets indvirkning på samfundet, dets relevans i dagens verden eller blot på grund af dets historiske arv. Kulturkanonen har været genstand for debat, undersøgelse og beundring gennem årene, og dens indflydelse har overskredet grænser og generationer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Kulturkanonen, fra dens oprindelse til dens virkning i dag, herunder dens resultater, kontroverser og den arv, den har efterladt i samfundet. Gennem en detaljeret analyse vil vi opdage vigtigheden af ​​Kulturkanonen og dens rolle i det felt, hvor den opererer, hvilket giver et omfattende perspektiv, der giver os mulighed for bedre at forstå dets relevans i dagens verden.

Dette er ikke et våben. For våbnet kanon se Kanon (våben).
C.W. Eckersberg, Udsigt gennem tre buer i Colosseums tredje stokværk, 1815 eller 1816.
Foto:  Statens Museum for Kunst.
Aarhus Universitets hovedbygning, tegnet af Kay Fisker, C.F. Møller, Povl Stegmann og C.Th. Sørensen.
Jørn Lund, formand for kanonudvalget.

Kulturkanonen er en liste med 108 kunstværker, som syv udvalg nedsat af den daværende regering i 2005-06 fandt essentielle i den danske kulturarv.

Kulturkanonen blev lanceret af kulturminister Brian Mikkelsen i efteråret 2004. Kulturministeriet nedsatte syv kanonudvalg bestående af i alt 35 medlemmer, der i april 2005 påbegyndte arbejdet med at udvælge hovedværker i den danske kulturarv. Formand for alle syv udvalg blev professor Jørn Lund. Værkerne blev valgt inden for kategorierne arkitektur, design, billedkunst, teater, litteratur, film og musik. Desuden blev der udarbejdet en særlig kanon for børnekultur. Kulturkanonens endelige indhold blev publiceret 24. januar 2006 og er nedenfor anført efter de forskellige kategorier. Den blev udarbejdet med det formål, "at vi ikke glemmer vores fælles kulturhistorie -og hvordan den altid har været en del af en bredere international kultur."

Processen med udvælgelsen af kanonen og det endelige indhold fik kritik fra flere sider og en række alternative kanoner er blevet foreslået, dels indenfor de otte officielle kanon-områder, dels på områder, som ikke er med i Kulturkanonen. Kulturminister Brian Mikkelsen blev stærkt kritiseret for ved De Konservatives landsmøde at have kædet sin egen politiske kultur- og værdikamp sammen med kulturkanonen. Brian Mikkelsen beklagede siden udtalelsen, men gentog sammenkædningen (Berlingske, d. 9. marts 2006), hvilket har mødt gentagen kritik fra visse af kanon-udvalgenes medlemmer.

Kulturministeriet oprettede en hjemmeside for Kulturkanonen med medieeksempler på de forskellige værker på listen, men denne blev i 2012 nedlagt af daværende kulturminister Uffe Elbæk, bl.a. med den begrundelse, at det var for at spare en årlig rettighedshaverudgift på omkring 700.000 kr.

Arkitektur

Kanonudvalget: Arkitekt Lone Wiggers (formand), arkitekt, professor Carsten Juel-Christiansen, dr.agro., professor Malene Hauxner, arkitekt Lars Juel Thiis, direktør og arkitekt Kent Martinussen.

Billedkunst

L.A. Ring, Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900. Fra Randers Kunstmuseum

Kanonudvalget: Billedhugger, professor Hein Heinsen (formand), direktør Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker Bente Scavenius, billedkunstner, professor Bjørn Nørgaard, billedkunstner og forfatter Sophia Kalkau.

Design og kunsthåndværk

PH-lampe.
Kontorstol med Kevihjul-designede hjul

Kanonudvalget: Arkitekt, lektor Merete Ahnfeldt-Mollerup (formand), designer og keramiker Erik Magnussen, designer Astrid Krogh, keramiker Ursula Munch-Petersen, designer Louise Campbell.

Film

Kanonudvalget: Filminstruktør Susanne Bier (formand), Kunstnerisk leder Vinca Wiedemann, direktør Tivi Magnusson, forfatter og anmelder Ole Michelsen, programchef Jacob Neiiendam.

Litteratur

Leonora Christina, Jammersminde.

Kanonudvalget: Professor Finn Hauberg Mortensen (formand), professor Erik A. Nielsen, forfatter Mette Winge, forfatter Claes Kastholm Hansen, forfatter Jens Christian Grøndahl.

Musik

Program til premieren på Carl Nielsens Maskarade.

Kanonudvalget: Kor- og orkesterchef Per Erik Veng (formand), forfatter Jørgen I. Jensen, redaktionschef Torben Bille, forskningsbibliotekar og forfatter Inger Sørensen, musiker og forfatter Henrik Marstal.

Partiturmusik

Populærmusik

Scenekunst

Marie Taglioni i Sylfiden, koreograferet af Bournonville med musik af Løvenskiold.

Kanonudvalget: Teaterchef Flemming Enevold (formand), chefdramaturg Karen-Maria Bille, dramatiker Jokum Rohde, skuespiller Sonja Richter, forfatter og anmelder Erik Aschengreen.

Børnekanon

Udvalget opstod spontant under arbejdet med de øvrige kanonområder. Der er derfor ikke noget selvstændigt udvalg, men alle øvrige udvalg har budt ind herpå.

Se også

Henvisninger

  1. ^ Brian Mikkelsen (daværende kulturminister) i forordet til Kulturkanon (2006), Politikens Forlag
  2. ^ Politiken, "Kultur-Brians kanon er sparet væk: Ingen har fortalt mig, at hjemmesiden lukker" (Webside ikke længere tilgængelig), 11. december 2012.

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot