Kvindernes internationale kampdag

I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Kvindernes internationale kampdag. I århundreder har Kvindernes internationale kampdag været genstand for undersøgelse og debat inden for forskellige discipliner og vidensområder. Dens indflydelse strækker sig til alle aspekter af dagligdagen, fra politik til populærkultur. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange, der vil hjælpe os til bedre at forstå Kvindernes internationale kampdag's rolle i vores nuværende samfund. Med ekspertinterviews, detaljerede analyser og konkrete eksempler vil vi dykke ned i de mange facetter af Kvindernes internationale kampdag og opdage, hvordan dens indvirkning fortsætter med at forme vores verden på overraskende måder.

Clara Zetkin (til venstre) og Rosa Luxemburg i 1908.

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, som den egentlig hedder,[kilde mangler] markeres den 8. marts hvert år for at mindes kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter. Den oprindelige “Kvindernes Kampdag” var den 8. marts i New York 1908. Efter New York markeredes dagen i 1910 også i København.

I visse lande er det en national helligdag. I Kina markeres dagen ved at kvinder den 8. marts har en halv fridag. Dagen markeres også af FN, der i 1977 vedtog en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

I en del lande fejres dagen ved at kvinder får gaver og blomster og lykønskninger.

Historie

Ideen om Kvindernes internationale kampdag blev fremsat af den tyske politiker og kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på et stort kvindemøde arrangeret af Socialistisk internationale i København den 26. og 27. august 1910.[kilde mangler] Kongressen blev afholdt i Folkets Hus på Jagtvej 69 på Nørrebro.[kilde mangler]

På mødet blev der udarbejdet en resolution, hvor der bl.a. stod:

"I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen skal have international karakter og må forberedes omhyggeligt."

I praksis ville man vægte fire hovedpunkter: kampen for kvindevalgretten, kampen mod krigsfaren, kampen for omsorg af mødre og børn, kampen mod prisstigninger.

Datoen d. 8. marts

Formodentlig skyldes datoen en eller flere begivenheder:

  • Amerikanske tekstilarbejderes strejke i 1857-58. Kvinderne, der deltog i demonstrationen, kæmpede for lige løn.
  • Russisk kvindedemonstration d. 8. marts i 1917. Anses af nogle som optakt til den Russiske Revolution.
  • Demonstration som socialistiske kvinder afholdt i New York 8. marts 1908, relateret til tekstilarbejderstrejkerne i 1857-58. Demonstrationen blev afholdt dels for kvinders rettigheder, dels som en reaktion mod suffragettebevægelsen, som de socialistiske kvinder opfattede som domineret af bourgeoisiet.
  • De første år lå kampdagen på forskellige datoer, fordi den som regel blev lagt en søndag, eftersom arbejdende kvinder skulle have mulighed for at komme. 1914 var der særligt store demonstrationer og der lå kampdagen netop en 8. marts.

Datoen den 8. marts blev endeligt fastlagt på det kommunistiske 3. internationales møde i 1921.

Siden 1920'erne

Op gennem 20'erne og 30'erne blev dagen mest markeret som en socialistisk kvindedag, hvor de borgerlige kvindebevægelser ikke deltog. Efter anden verdenskrig fulgte nogle stille år, hvor dagen ikke blev markeret, men i 1974 genoptog kvindebevægelsen og Rødstrømpebevægelsen traditionen. Rødstrømpernes genoplivning betød også at temaer som krop, seksualitet og husholdning blev vægtet mere, heraf parolen "det private er politisk".

Dagen blev i anledning af det internationale kvindeår i 1975 anerkendt af FN som den internationale kvindedag .

Se også

Referencer

  1. ^ KVINFO.dk, Baggrund 8. marts http://www.kvinfo.dk/tmp/kvindedag/indhold/baggrund.htm

Eksterne links

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot