Kvæstor

I denne artikel vil Kvæstor blive analyseret fra forskellige perspektiver, for at give en bred og detaljeret vision af dette emne. Historiske, kulturelle, sociale, politiske og økonomiske aspekter relateret til Kvæstor vil blive behandlet med det formål at forstå dets indvirkning på det nuværende samfund. Nyere forskning, ekspertudtalelser og vidnesbyrd fra personer, der har haft erfaringer relateret til Kvæstor, vil blive præsenteret. Gennem denne udtømmende analyse søger vi at give læseren en dyb og fuldstændig forståelse af Kvæstor, så de kan danne sig en informeret mening og berige deres viden om dette emne.

Politik i Antikkens Rom
Perioder
Folkeforsamlinger
Almindelige magistrater
Særlige magistrater
Politiske institutioner
Forfatning
Romerret
Senatus consultum ultimum
Titler og hæder


Denne artikel omhandler det politiske embede i Romerriget. For det politiske embede i Europa-Parlamentet, se Kvæstor (Europa-Parlamentet).

Kvæstor (lat. quaestor) var det første embede på den politiske rangstige cursus honorum i Romerriget. Kvæstorernes opgave var at holde øje med finanserne og skatterne. En 25-årig mand kunne blive valgt til kvæstor. Valget foregik på Comitia Tributa. Når han havde aftjent et år som kvæstor, indtrådte han i senatet.

Oprindeligt var der kun fire kvæstorer pr. år, men i takt med at riget voksede, blev der flere finanser at styre. Derudover døde flere senatorer hvert år, og hvis kun fire kom ind hvert år, ville antallet hurtigt falde. Derfor blev antallet hævet til ti om året.

Under Sullas diktatur blev aldersgrænsen for kvæstorer hævet, så en patricier skulle være 28 år for at kunne blive valgt og en plebejer 30 år. Samtidig øgedes antallet af kvæstorer til 20 om året.

Ludvig Holberg var kvæstor på Københavns Universitet, og titlen bruges fortsat om universitetets forretningsansvarlige og ejendomsadministrator.