Kønscelle
I dag er Kønscelle et yderst relevant emne, der har fanget opmærksomheden i et bredt spektrum af samfundet. Med den konstante fremgang af teknologi og globalisering er Kønscelle blevet et centralt punkt for debat og diskussion på forskellige områder. Fra det akademiske felt, gennem arbejdsverdenen, til den politiske sfære, har Kønscelle genereret en række refleksioner og spørgsmål, der søger at forstå dens indflydelse på det nutidige samfund. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter relateret til Kønscelle, analysere dets implikationer på forskellige områder og tilbyde en omfattende vision af dette emne, der er så relevant i dag.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (januar 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling. Ved befrugtning smelter to kønsceller (f.eks. en æg- og en sædcelle) sammen og danner en zygote. Zygoten deler sig ved mitotisk celledeling og udvikler sig til et embryo.
Ved to-kønssystemer (typisk kaldet han- og hunkøn) er gameterne anisogame – forskellige. Ved plus- og minuskøn er gameterne isogame – ens.
Hos anisogame organismer er hunkøn defineret ved at have den største kønscelle - ægcellen, mens hankøn er defineret ved produktion af sædceller. Kønsceller er haploide, dvs. at de kun indeholder et sæt kromosomer (23 kromosomer hos mennesker). Når æg og sædcelle mødes opstår et befrugtet æg, som er diploidt og hos mennesker indeholder 46 kromosomer; 23 fra ægget og 23 fra sædcellen. Herfra udvikles et individ, hvor alle celler (somatiske celler) er diploide, med undtagelse af de kønsceller individet selv producerer.
 | Spire Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |